Kulturel berigelse

Danú er et af mine absolutte yndlingsbands mht. irsk musik. Yee-haw!

Reklamer

“Danske” terrorister fra venstrefløjen

Foreningen “Oprør“, som er dybt solidaaaariske med de undertrykte, fordummede masser i Colombia og Transjordanien, var dem, som for nogen tid siden på ækleste privatkapitalistiske manér indledte en forretning med propaganda-påtrykte T-shirts etc. for at financiere Farc’s bazooka’er og automatvåben, hvilket nogle mennesker kørte en retssag på.

Den 62-årige Mc Anus, som blandt andet går under dæknavnet Carlos Mono (en kendt indvandret venstrefløjsfascist – skriver lystigt i “Dagbladet Arbejderen”, som maximalt har 10 arbejdende læsere) og hans kumpaner blev ganske vist frikendt, men det er der delte meninger, om de burde have været. De colombianske myndigheder ville i hvert fald gerne sætte en klo i denne venstrefascist (JP). Desuden er sagen apelleret og går om til efteråret:

Colombia jagter en dansker for at være central person i den colombianske oprørsbevægelse FARC’s europæiske netværk.

Foreningen Oprør samler ind til FARC her i Danmark og har også kontaktet fagforeninger.

– Men jeg ved ikke, om det er mig, som de efterlyser. Jeg ved, at den colombianske justitsminister har været i Danmark for et par år siden og krævet, at jeg blev udleveret, siger talsmand for foreningen Oprør, Patrick Mac Manus.

RIP Solzhenitsyn

Alexander Solzhenitsyn

Alexander Solzhenitsyn

Fra Wikipedia:

Aleksandr Isajevitj Solsjenitsyn (Алекса́ндр Иса́евич Солжени́цын, 11. december 1918 – 3. august 2008 i Moskva, på dansk oftest kaldet Alexander Solsjenitsyn, var en russisk forfatter, der regnes for en af det 20. århundredes store russiske romanforfattere. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1970.

I 2. verdenskrig var Solsjenitsyn officer i den røde hær; men nogle kritiske bemærkninger om Stalin i breve betød, at han blev sendt i fangelejr. Flere af hans bøger bygger på erfaringerne fra tiden der, herunder I den første kreds.

Da Solsjenitsyn var blevet en berømt forfatter, forsøgte han at leve op til det, som han opfattede som en vigtig opgave for en stor forfatter: at være samfundets levende og åbenmundede samvittighed. Forholdet til magthaverne blev værre og værre, og i 1974 blev han udvist. Efter Sovjetunionens sammenbrud vendte han tilbage til Rusland.

Læs også mere i Berlingske Tidende her og her, samt i Jyllands-Posten her