Rollemodellerne ruller sig ud… – denne video har været vist flere gange på andre blogs, men den er så vigtig, at den ikke kan få udbredelse nok.
Mens almindelige mennesker er underlagt drakoniske straffe, hvis de træder en minimal smule ved siden af samfundsreglerne, kan rollemodellerne i EU åbenbart uhæmmet rage til sig, uden mindste konsekvens.
Og hvis nogen skulle formaste sig til at forsøge at dokumentere svindelen, står EU’s “security-apparat” klar til handling.
De 284 euro, som politikerne i ovenstående video med indarbejdet rutine platter sig til, er i danske kroner efter dagens valutakurser lig med 2.117,82 DKr pr. politiker, eller svarende til lidt mindre, end en ledig dagpengemodtager får udbetalt om UGEN. Men så skulle der også være til champagnen og foie gras’en i 1. klasses afdelingen på flyet, når man skal hjem til sommer-residensen.
I forvejen modtager en EU parlamentariker gennemsnitligt 14.727 euro pr. måned, hvilket er lig med 109.820,71 DKr. Det er ethundredeni tusinde ottehundredeogtyve kroner og enoghalvfjerds øre. Om måneden, vel at mærke. 1.317.848,52 kroner om året, bliver det til. Dertil kommer så de ben, som gnaves i baggrunden.
Og vi skal bare være glade for at få lov til at betale pampernes platugleri via skatten. Tak.
Filed under: bedrageri, EU-parliament, pampere, video |
Jeg søgte job i Kvinfo for et stykke tid siden – de mente bare ikke liiige at jeg passede ind i deres medarbejderprofil. Hehe..
Uden jeg har den store forhåbning er det dog glædeligt, at en Kasper Elbjørn, der er en del EU-kritisk stiller op for Venstre til parlamentsvalget.
Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på denne artikel om ‘EU=korruption’ skrevet af amerikanske kommentatorer, hvis ‘beundring’ for EU er skudt helt ned.
http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/03/europiske-union-korruption.html