Han havde ret, men blev slagtet for det

Simon Spies og Mogens Glistrup

Mogens Glistrup, den farvestrålende og – som nogen nok vil kalde ham – yderst originale mand, som stiftede Fremskridtspartiet, er død i dag.

Mogens Glistrup var af uddannelse jurist, tog sin kandidatgrad cum laude, og har blandt andet været lektor i skatteret ved Københavns Universitet.

Han kom ind i Folketinget med Fremskridtspartiet som tingets næststørste parti på at afsløre den, på det tidspunkt almindeligt udbredte praksis i politiker-kredse, at undgå at betale skat.

Jeg har fra pålidelig kilde fået fortalt, at blandt andet daværende finansminister Poul Møller, gennem mange år brugte denne fremgangsmåde med stor tilfredshed. Glistrup satte en stopper for parlamentarikernes umoralske skatteunddragelse, og det blev han slagtet for.

Mogens Glistrup var – sin særegne personlighed til trods – et af de, hvis ikke dét – menneske i Danmark, som vidste mest om islam, længe inden der var udbrudt intifadaer i Vesten, før vi havde hørt om Bradford og de franske “Zones Urbaine Sensibles“, før SS Cole blev bombet og før muhamedanske fanatikere fløj kidnappede passagerfly fulde af civilister ind i World Trade Center, Pentagon og Det hvide Hus (det sidste angreb mislykkedes, fordi passagererne slog flykaprerne ihjel), før muhammedtegninger og bomber i Madrid og London, før de vandalistiske ødelæggelse af Buddha-statuerne i Bamyan, og før tre danske piger blandt mange andre blev blæst i stumper og stykker på Bali:

Han var alt for fremsynet – jeg kunne i sin tid heller ikke forestille mig hvordan udviklingen er sket siden år 2000. Det var – sammen med hans usædvanlige måde at udtrykke sig på – grunden til, at de fleste troede, at manden var vanvittig. Det var han ikke – desværre.

Hvil i fred, Mogens, det har du fortjent. At du ikke fik oprejsning, men blev hetzet og fængslet helt op i dine firsindstyvende leveår for at være “whistleblower” overfor korrupte politikere, er kun med til at øge min politikerlede.

Jeg tænder et lys for dig i aften. Og min dybe deltagelse til Fru Lene.

Advertisement

6 kommentarer

  1. Du er næppe gået galt i byen. Sidder du måske ikke foran din computerskærm?

    Prøv engang at bruge høre musetast på billedet og kontrollere “Egenskaber” – eller “Properties”, hvis du bruger en engelsk browser. 😀

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: