Irland og EU igen…

Jeg har aldrig stemt på Venstre, men har været tæt på. Og sandsynligheden for, at jeg kommer til det, er hastigt svindende. Det seneste stykke tid er Venstre nærmest fremstået som en flok politisk korrekte, konfliktsky eurokrater og selvfede, ufejlbarlige pampere, og ikke som liberalister – de dage er forlængst forbi.

Se for eksempel hvordan skatteministeren og flere andre har syltet en undersøgelse som viser, at en afskaffelse af topskatten vil få pengene til at fosse ind i statskassen (frit efter Anders Fuph). Ikke specielt liberalt, skulle jeg mene.

Nå – til sagen: Jeg har et spørgsmål jeg gerne vil stille til dem, som mener at valgresultatet i Irland var “forkert”, og blandt andet bruger det argument, at der kun var 40% vælgertilslutning, hvoraf 55% stemte nej – hvad nu, hvis det var blevet et ja i stedet for? Så havde det vel været helt som det skulle være, ikke sandt, og så ville den lille valgdeltagelse være uden betydning? Hvad er demokrati? Nogen siger, at det er som to ulve og et får, som stemmer om, hvad de skal have til middag – her vandt fåret vist…

Og til Michael Aastrup Jensen kan jeg kun sige, at EU-traktaten er en samling rævestreger mod nationalbefolkningernes frihed i Europa, syltet ind i juristeri, så ingen mennesker uden en juridisk embedseksamen har skyggen af chance for at vide, hvad der egentlig menes. Konsekvenserne på en 10-årig periode kan selv jurister ikke gennemskue.

Men det er ikke gunden til det irske nej. Irerne har – lige som resten af Europas befolkninger (som bare ikke får lov at stemme, for de ved godt nede i Bruxelles eller Strassbourg eller hvor de nu lige er for tiden, at befolkningerne ville forvandle projektet til en rygende ruinhob) indset, at den centralisering og indgriben i nationernes indenrigspolitik, som EU står for, intet godt bringer med sig.

Venstre: Irerne fattede intet

Hvis de irske vælgere havde forstået, hvad Lissabon-traktaten gik ud på, ville de havde stemt ja. Det mener Venstres EU-ordfører, Michael Aastrup Jensen.