Det periodiske multietniske indslag

– denne gang skal vi et smut til Irland igen – moralsk opbakning til afstemningen!

Lidt om Uillean Pipes

Det irske valg

Ja- sigerne truer med, at hvis ikke irerne stemmer ja til Lissabon-traktaten, så vil mange flere ryge på bistand (“dole”). Det ligner ligesom en desperat griben efter halmstrået, men taktikken er jo velkendt – skræm folk til at stemme “rigtigt”. Denne strategi har dog flere gange vist sig at have en decideret boomerang-effekt, men nu må vi se, om irerne redder os, eller om de falder for de tomme trusler.

THE dole queues are swelling by nearly 1,000 people a week — and things will worsen if the Lisbon Treaty is rejected, the ‘Yes’ camp warned yesterday.

Record unemployment figures revealed yesterday prompted ‘Yes’ campaigners to warn it is no time to gamble on the economy.

The numbers drawing the dole have risen by a record 48,000 in the past year, and by nearly 28,000 since the start of the year, with unemployment breaking the 200,000 mark for the first time in almost a decade.

The alarming figures, which detail the full extent of the economic slowdown, have come just two days before the country is due to vote on the Lisbon Treaty. ‘Yes’ campaigners cautioned against sending out a negative message about the country in tomorrow’s referendum at a time of such enormous economic challenges.

Læs mere på The Irish Independent.

Fra Independent den 12. juni – On a knife-edge:

The Lisbon Treaty referendum is poised on a knife-edge today as the ‘Yes’ and ‘No’ camps pull out all the stops to get out their supporters — while the rest of Europe looks on from the sidelines.

Slightly more than three million voters in this country will impact on the future of nearly 500 million people in 26 other member states across the European Union.

The political parties and campaign groups alike will unleash the biggest ever voter turnout drive for a referendum, with both predicting last night that the result will be tight.

The ‘Yes’ and ‘No’ camps finished off their campaigning yesterday with Taoiseach Brian Cowen canvassing in his heartland of Laois-Offaly, describing today’s poll as “an important date in Irish history”.

Polling stations will be open across the country from 7am to 10pm — the longest period ever for a referendum.

Dyden i midten, sagde Fanden

… han satte sig mellem to sagførere.

Jubelnarren Hans Boserup, som har slået sig op på at føre retssager for afviste asylanter, har netop præsteret at tabe to retssager, som han selv har rejst.

Hans Boserup, Bjørn Elmquist og andre af den slags personager vil så gerne fremstå som hjertevarme humanister udadtil, men de er tomme skaller uden indhold. Tak for tip til Pjorten!

Hans Boserup

Et billede af Boserup fra “Arbejderen

Advokat Hans Boserup bliver igen straffet med en bøde: Han har groft overtrådt reglerne for god skik blandt advokater.

Det endte som den gamle historie om stenene og glashuset for Sønderborg-advokaten Hans Boserup. Han klagede over to kolleger, men nu er det endt med, at Advokatnævnet har straffet Boserup selv med en mærkbar bøde på 50.000 kroner.

Hans Boserup er blevet kendt på at føre – og tabe – en lang række sager for udviste asylsøgere. Desuden har han gjort sig bemærket ved højst utraditionelt at lægge sag an mod de embedsmænd, der administrerer udlændingelovgivningen.

Bedrageri-beskyldning

Det var netop en sag mod flere embedsmænd, der nu har udløst bøden.

Boserup og hans klienter tabte sagen og kom til at hænge på sagsomkostningerne. Men i Boserups optik var der ingen omkostninger at erstatte, og han beskyldte derfor reelt de to advokater for bedrageri.

Det var grundløst, konkluderer nævnet, der hele 11 gange tidligere har straffet Boserup for overtrædelser.

Fra min indbakke

Problemet med profeten

Tilman Nagel skriver på den første store Muhammed-biografi i den vestlige verden i 50 år. Islam i Europa må forandre sig, så den ikke længere ligner udlægningen i Egypten eller Tyrkiet, mener han.

Af Michael Kuttner

Berlingske Tidende – sidst opdateret fredag den 28. juli 2006, 15:17

MÜNCHEN: Da Tilman Nagel var tolv år skete der et attentatforsøg mod Egyptens daværende regeringschef Gamal Abdel Nasser i Alexandria. Nagel var tysker, det var i 1954, og i efterkrigstidens forbundsrepublik var Egypten et eventyrligt og eksotisk land. Det var Nagels første, bevidste møde med den arabiske verden. Da han var 20, begyndte han med orientalske studier ved universitetet i Bonn. Det blev et livslangt forhold. I dag er han 64, en af Europas fornemste islamkendere og skriver på den tredje store Muhammed-biografi herfra i nyere tid, efter danskeren Frants Buhls i 1903 og briten W. Montgomery Watts i 1956. I Vesten skal der åbenbart gå et halvt hundrede år mellem hvert grundlæggende værk om profeten.
Nagel, professor i Göttingen, men i øjeblikket på orlov i München for at fuldende sit værk, er en god mand at gæste, hvis man vil have et kvalificeret – og temmelig bramfrit – syn på den skikkelse, der levede for snart 1.500 år siden og som tages til indtægt for såvel krig som fred i vor tid.
Professoren har et uromantisk billede af sit objekt. »Muhammed,« siger han, »var en mand, som var sig sin mission bevidst, og som med politisk snilde og brutalitet gennemførte sit forehavende.« Missionen var at udbrede den islamiske religion, men, siger han, der er gået to ting skævt siden da. For det første er den Muhammed, som de fleste muslimer henholder sig til i dag, ikke den rigtige Muhammed, men »et kunstprodukt, opstået efter hans død«. Og det er, mener han, »et kerneproblem, at de fleste muslimer betragter en kunstfigur, der er det stik modsatte af originalen, som den historiske sandhed.«
For det andet er udviklingen de seneste årtier gået anderledes, end man havde ventet. »Da jeg kom på universitetet i 1962, troede man, at de islamiske stater ville blive europæiserede, med rigtige parlamenter og partier, og at islam ville forsvinde, sådan som middelalderkulturen gjorde det i Tyskland eller Norden.«
»Det var,« siger Nagel, »en overraskelse, at det ikke skete. Tilbageslaget, om man vil, begyndte omkring 1960, da forventningerne til Nasser og hans vestliggørelse af Egypten ikke blev til noget.« I juni 1967 kom Seksdageskrigen mod Israel, som førte til et ydmygende, militært nederlag for egypterne. Siden er det gået ned ad bakke med det vestlige projekt i Arabien, og islam er gået frem, påpeger han. »I radioen høres koranvers døgnet rundt, og islam tilbyder et fællesskab, som unge uden fremtidsperspektiver bliver tiltrukket af. Det er ikke uforståeligt.«

Læs resten