Vestagers appeasement-politik

Radikale “Chamberlains” – fra Kr.Dawblad:

Knap har røgen efter selvmordsbomben i Islamabad lagt sig, før sagen giver indenrigspolitiske dønninger. Den radikale leder, Marianne Vestager, fyrede op under debatten allerede mandag aften, da hun åbnede for en ny debat om Danmarks udenrigspolitiske kurs.

Det skulle hun aldrig have gjort ifølge Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. At sætte spørgsmålstegn ved Danmarks aktivistiske udenrigspolitik lige nu, ville kun give terroristerne mod på at smide flere bomber, lod de forstå efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn i går.

– Et terrorangreb er en uendelig dårlig baggrund for at diskutere udenrigspolitik og vore interne diskussioner herhjemme blandt andet om vores ytringsfrihed, sagde Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, med direkte adresse til Margrethe Vestager.

Helle Thorning-Schmidt lagde samtidig luft til Dansk Folkepartis udtalelser om, at Danmark skulle være blevet et hadeobjekt i den muslimske verden på linje med USA og Israel.

Nej selvfølgelig er vi ikke et hadeobjekt for mullah’erne, som jo er helt vilde med at blive beskrevet som de voldsgale hunde, de i virkeligheden er.

Men hvorfor skal man så ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledninger gå stille med dørene i udlandet om sit nationale tilhørsforhold, horfor skal man generelt tage sig i agt for at rejse til Muhamedanien, hvorfor boykottes danske varer bredt (ikke at det betyder noget – de gedehyrder har alligevel ingen købekraft) og hvorfor sprænges vores ambassader gang på gang i stumper og stykker?

Iøvrigt, Hellepigen – tak for det fine kakkelbord!

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, kaldte det ”sølle”, at Margrethe Vestager rokker ved grundlaget for den aktivistiske udenrigspolitik. Hun henviste i øvrigt til, at De Radikale også står bag Danmarks engagement i Afghanistan.

***

Ralph Pittelkow har også et indlæg i debatten (Radikal selvdestruktion):

Den radikale leder Margrethe Vestager har brugt terrorbomben i Islamabad som argument for, at Danmark bør ændre sin udenrigspolitik. Den skal være mindre aggressiv, mere ”konfliktløsende”, siger hun.

Det har indhøstet hende hårde angreb for at bøje sig for terroristerne. Hun har siden forsøgt at afbøde disse angreb ved at understrege, at hun selvfølgelig ikke taler for at svække kampen mod terror.

***

Fra dagens leder i JP – læs det hele!

Bortset fra den yderste venstrefløj er Vestagers knæfald blevet mødt med endog meget skarp fordømmelse fra alle partier på Christiansborg. Statsminister Anders Fogh Rasmussen siger det, som det er – at Margrethe Vestager går terroristernes ærinde. Det danske folketing skal nok selv bestemme karakteren af den danske udenrigspolitik. Det skal vi ikke lade mørkemændene i hulerne i Tora Bora-bjergene få den mindste indflydelse på.

Der hersker i Det Radikale Venstre en forkrampet tro på, at det er det danske fredsbidrag i regionen (Mellemøsten, AL), som er årsagen til terroren. Må man minde om, at den spanske regering æreløst valgte at trække sig ud af Irak efter terrorbomberne i Madrid. Hjalp det så? Næh, kort efter blev der afsløret to nye terrorattentater. Må man også minde om, at selve angrebet på USA den 11. september 2001 fandt sted på et tidspunkt, da der ikke var skyggen af en vestlig soldat i regionen.

Der er mennesker med muslimsk baggrund, som har erklæret Vesten krig. Det lægger de slet ikke skjul på. Det er den røde tråd i alle de underlige videoer, som dukker op rundt omkring. Ene af alle vil den radikale leder ikke erkende denne nye trussel.

Appeasement-politikken går tilbage til 1930’erne, da Vesten troede at kunne holde Hitler stangen ved hele tiden at give efter for hans krav. På München-konferencen i 1938 førte det til, at vestmagterne solgte Tjekkoslovakiet til den tyske diktator. Premierminister Chamberlain rejste hjem og viftede i triumf med et stykke papir, ”Fred i vor tid” – sandelig ”konfliktforbyggelse”, der ville noget. Kort efter overfaldt Hitler Polen og indledte Anden Verdenskrig.

Det er grundlæggende den samme naivitet, som Margrethe Vestager nu lægger for dagen. Det er derfor ikke for uretfærdigt at påpege en lige linje mellem München 1938 og Christiansborg 2008. Har de radikale helt opgivet at søge at lære af historien?

***

Geoffry Cain skriver:

UNDER INDTRYK af terrorbombningen i Pakistan foreslår de radikales leder, Margrethe Vestager, at dansk udenrigspolitik skal være mere empatisk og mindre hurtig til at krænke andre lande.

Hvilket umiddelbart synes at være en afstandtagen fra det radikaltstøttede angreb på Serbien i 1999, men egentlig er der ingen inkonsekvens.

Den radikale linje har ligget fast siden partiets tilbliven for mere end 100 år siden, og har to hovedelementer:

  • from snak om fred for enhver pris og
  • servil underkastelse som svar på trusler udefra.

Således var de radikale ivrige samarbejdspolitikere under Besættelsen, og senere – da nazitruslen blev en sovjetisk trussel – var de støtteparti for DDR indtil Murens fald.

Tanken var, at man nødigt skulle krænke Danmarks fjender, og det allersikreste var at være gode venner med dem. Angrebet på Serbien – den første gang Danmark har været i krig siden 1864 – var en naturlig forlængelse af denne faste underdanighedsdoktrin.

Takket være det ikke underdanige USA var nazismen og kommunismen et overstået kapitel, og nu gjaldt det et knæfald for den ny totalitære trussel: Serbien skulle ofres for at glæde islam.

Derfor kunne Poul Nyrups udenrigsminister, den radikale Niels Helveg Petersen, bidrage til sønderbombningen af Serbien i fuld overensstemmelse med de radikales servilitetspolitik. I Serbiens tilfælde betød det bekæmpelse af de magtesløse kristne serbere og fuld støtte til de muslimske albanere.

Som modydelse forventede de radikale, at ”Fredens Religion” ville skåne os for terror, for underdanighed er det bedste forsvar, mener de radikale.

Men med den seneste bomberterror i Pakistan har vi åbenbart ikke været servile nok, selv om intentionerne har været de allerbedste.

Som tegn på underkastelse gik Elsebeth Gerner Nielsen med tørklæde. Snart går Margrethe Vestager og Simon Emil Ammitzbøll med chador.

Advertisements

En kommentar

  1. […] Vestagers appeasement-politik – (Thu, 05 Jun 2008 15:14:14 +0100) […]

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: