Kommunister fik bøllebank

– af det tyrkiske politi. Glæd jer, danske venstrefløj, til I har sørget for at få listet islam ind af bagdøren og inviteret Tyrkiet med i EU – hvis man altså kan glæde sig til at få halsen skåret over og pakket kvinderne ind fra top til tå. Men bare rolig, halal-hipper – Tyrkiet KOMMER med i EU, om ikke andet så via Euromediterran-projektet, som vi helst ikke må vide noget om. Tys – shhh!!! Og det gør vi også, så du kan lige så godt lære at sige “bismillah” med det samme.

I SKÆRENDE KONTRAST til en lovændring, som skal sikre fri tale i Tyrkiet, slog regeringen den 1. maj med knipler, tåregas og vandkanoner ned på de traditionelle demonstrationer i Istanbul.

Ikke fordi der var uro eller optøjer, men alene for at sikre sig mod mulige provokationer. Arbejdere og parlamentsmedlemmer blev udsat for vold. Det samme gjorde journalister, som forsøgte at udføre deres arbejde.

Det var statsterror og en understregning af regeringens svaghed, kommenterede formanden for de progressive journalisters forbund, og han tilføjede, at regeringen ved at opføre sig som tyran legitimerer oprør mod staten.

EU har længe haft et særdeles anstrengt forhold til optagelse af Tyrkiet. Det er især en række love, som begrænser ytringsfriheden i Tyrkiet, der har kompliceret forhandlingerne. Som betingelse for videre forhandlinger har EU’s udvidelseskommissær, finnen Olli Rehn, meddelt, at Tyrkiets ambitioner om at blive medlem vil være lig nul, hvis ikke disse love bliver ændret eller fjernet.

Den kontroversielle paragraf 301 fastslår, at det er en strafbar forbrydelse at fornærme ”tyrkiskhed”, og at straffen kan være op til tre års fængsel.

Var der nogen, som pippede “racisme”? Hovedet på Tyrkiets største avis, Hürriet, er for resten komponeret af et billede af Kemal Atatürk omkranset af ordene “Tyrkiet for tyrkerne!” Men det er jo helt i orden – så længe de er tyrker, for forestil jer en dansk avis med Hendes Majestæts kontrafej omkranset af ordene “Danmark for danskerne!”

Med baggrund i denne paragraf er 745 tyrkere siden 2003 blevet dømt, og de bedst kendte eksempler er retsforfølgelsen af forfatteren og nobelprismodtageren Orhan Pamuk og journalisten Hrant Dink. Anklagerne mod Pamuk blev senere frafaldet ved en tyrkisk ret. Dink blev myrdet af en nationalistisk (???! Allahu Akbar?) teenager.

Det er de tyrkiske ultranationalister, der er problemet. Det var dem, der stod bag retssagerne mod Pamuk og Dink, og det er dem, der advarer mod at bøje den tyrkiske lovgivning for at imødekomme EU’s krav, fordi det vil åbne vejen for fornærmelser mod tyrkiske værdier.

Loven er blevet brugt til at retsforfølge masser af tyrkiske intellektuelle og politiske opponenter, som har turdet tale åbent om de overgreb, som Tyrkiet i 1915 begik i Armenien i det osmanniske kejserriges sidste år.

Nu ser det ud til, at Tyrkiet har taget kritikken alvorligt. I det mindste på overfladen. I sidste uge brugte regeringspartiet AKP sit flertal til at gennemføre en lovændring. Den betyder, at man ikke længere kan blive straffet for at fornærme ”tyrkiskhed”.

I stedet er det nu formuleret, så man kan blive retsforfulgt og straffet for at fornærme den tyrkiske nation, og straframmen er ændret til to år. Men den ændrede lov står ikke alene i EU’s syn på manglen på fri meningsdannelse i Tyrkiet.

En stribe andre love, som også begrænser ytringsfriheden, står stadig ved magt og tvinger Tyrkiets meningsdannere til en selvcensur, som begrænser opinionsdannelsen og pressefriheden.

Et af de aktuelle eksempler er akademikeren Atilla Yayla, der er professor i politisk videnskab, og som i henhold til en anden lovparagraf blev retsforfulgt og dømt, fordi han i en tale kom til at fornærme det moderne Tyrkiets grundlægger, Mustafa Kemal Atatürk.

Yayla blev offer for en mindre kendt paragraf, som skal beskytte Atatürks minde. Den står i en af godt 30 love, som begrænser ytringsfriheden, og som betyder, at forfattere, journalister og intellektuelle kan retsforfølges og straffes. Blot fordi de på ikke-voldelig vis udtrykker deres kritiske mening om den tyrkiske nation.

Men en begyndelse er dog gjort. Nu kan man så håbe, at lovændringen er udtryk for en begyndende tyrkisk erkendelse af, at vejen til EU går gennem lovændringer, som tillader fri meningsdannelse.

For Tyrkiet har brug for EU, og EU har brug for Tyrkiet som brohoved til den muslimske verden.

Det er korrekt, at Tyrkiet har brug for EU’s velstand. Resten vil de s*i*e på. Og vi europæere har lige så meget brug for Tyrkiet som en fisk har brug for en cykel, for nu at huske et gammelt feministisk slagord af de mere tåbelige. Og et “brohoved til den musliiimske verden” skal for enhver pris undgås.

En kommentar

  1. Anna,

    “Dink blev myrdet af en nationalistisk (???! Allahu Akbar?) teenager”

    Hold tungen lige i munden, når du skriver om Tyrkiet og det modbydelige mord på Hrant Dink.
    Der er himmelvid forskel på nationalister og islamister. Det er for tåbeligt at lukke sådan en ud af sidebenet.
    Der findes altså mordere der ikke er islamister.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: