Rablende vanvid

Jyllands-Postens leder fra i dag er hermed arkiveret (læs iøvrigt kronikken når vi nu alligevel er i gang):

Leder: Islamisk uret
DET LIGNER én stor vittighed: En chefanklager i en mellemøstlig stat forbereder en retssag, der har til formål at få dømt 10 eller 11 danske avisredaktører.

Herefter er planen i hans eksotiske hjerne, at de danske redaktører skal arresteres af Interpol, udleveres til den mellemøstlige stat og lide den straf, som den islamiske domstol har tiltænkt dem.


Hele sceneriet er så idiotisk, at det i første omgang kun afstedkommer en stille hovedrysten – måske også i det danske udenrigsministerium.

Ikke desto mindre drejer det sig om en konkret stat, nemlig Jordan, og det drejer sig om en konkret person, nemlig en chefanklager, som aktivt træffer forberedelse til en sådan retssag.

Til Kristeligt Dagblads korrespondent siger han: »Jeg kan ikke vide, hvad dommeren vil beslutte, men jeg ser en absolut mulighed for, at dommeren vil bede Interpol om hjælp til at arrestere de danske chefredaktører.«

Magen til vanvid!

Det er set før, at stater, som ledes af despoter med et afslappet forhold til både jura og menneskerettigheder, gennemfører sådanne retssager, hvor man in absentia dømmer udenlandske statsborgere. Det sker typisk af indenrigspolitiske årsager – en selvskabt ydre fjende er et godt middel til at holde en kuet befolkning i ro og lede dens frustrationer og aggressioner i en for styret mere bekvem retning.

Situationens vanvid til trods burde det danske udenrigsministerium imidlertid klart meddele styret i Jordan, at det naturligvis inden for egne grænser kan opføre sig lige så idiotisk, som det ønsker, men at en sådan rablende retssag aldrig vil kunne få nogen som helst indflydelse i andre lande eller på andre landes statsborgere.

Måske kunne Udenrigsministeriet oven i købet bekvemme sig til at meddele den mellemøstlige diktaturstat, at man gerne ser, at den overhovedet ikke blander sig i danske anliggender, herunder hvad danske redaktører lader trykke i deres aviser.

I den aktuelle sag drejer det sig om, at den danske efterretningstjeneste havde afsløret konkrete mordplaner mod Jyllands-Postens bladtegner Kurt Westergaard.

De potentielle mordere mente ifølge Politiets Efterretningstjeneste, at tegneren havde gjort sig fortjent til en grum skæbne ved at fremstille og offentliggøre en bestemt tegning.

I fuld overensstemmelse med dansk ret, dansk presseetik og dansk avistradition viste 17 danske aviser den pågældende tegning – flere af dem sammen med andre tegninger, der var fremstillet i samme anledning.

Det er meget brugt her i landet, at aviser viser læserne, hvad sagen drejer sig om, herunder bringer illustrationer.

Det er dårlig stil i Jordan, og fred være med det. I hvert fald i denne forbindelse.

At en offentlig anklager i Jordan imidlertid lægger an til at retsforfølge og straffe et andet lands statsborgere for en handling, som ville have været strafbar i Jordan, men så visselig ikke er det i hjemlandet, overskrider grænsen til vanvid og kan i første omgang højst afstedkomme en anstrengt latter.

I anden omgang må vi imidlertid erkende, at det er en alvorlig sag. Dels er det uhørt, at en sådan diktaturstat overhovedet blander sig i interne danske forhold, dels vil en eventuel dom in absentia kunne anspore andre galninge til at gennemføre det, som Interpol naturligvis ikke kan eller vil.

Blandt andet derfor burde det danske udenrigsministerium reagere med den alvor og beslutsomhed, som sagen trods sit åbenlyse vanvid kræver.

Blandt andet Muhammed-krisen har lært os, at åbenlyst rablende vanvid skal mødes med en større alvor, end det sagligt set fortjener.

%d bloggers like this: