UN? Kan man snart have tillid til dem mere?

For mit eget vedkommende har jeg længe været af den overbevisning, at UN/FN efterhånden – fra at være en repræsentant for frihed og høje idealer – er faldet til at være en kujonagtig organisation, som bøjer sig for diktaturstaters forgodtbefindende.

Jeg er vokset op i en tid, hvor FN har nydt stor respekt, men jeg må nok sige, at jeg dag for dag får mindre respekt for det foretagende. Her et af de allernyeste eksempler, og jeg synes at de er foruroligende hyppige…

I ÅR ER DET 60-året for FN’s menneskerettighedserklæring, hvilket jeg som taiwaner ønsker FN varmt til lykke med, da flere og flere journalister verden rundt har fået mulighed for at skrive frit fra næsten alle brændpunkter i verden.
På FN’s Internationale Pressefrihedsdag 3/5 vil internationale journalister paradoksalt nok ikke have adgang til Tibet op til OL i Kina. På pressefrihedsdagen vil taiwanske journalister ligeledes risikere fortsat at være nægtet adgang til WHO’s årlige verdenssundhedsmøde.

Siden 2004 har FN afslået at udstede pressekort til Taiwans journalister til verdenssundhedsmødet i Genève. Den officielle begrundelse for afslaget lyder, at Taiwan ikke er medlem af WHO.

Dette argument er dog i strid med FN’s egen menneskerettighedserklæring, der i artikel 19 fastslår, at »enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.«

Paradoksal mundkurv
Imidlertid har WHO svækket sin egen epidemiforebyggelse ved at danne et smuthul i det globale sundhedsnetværk ved at forbyde Taiwans journalister adgang til at rapportere fra WHO’s årlige verdenssundhedsmøde. Uden adgang har taiwanske journalister ikke samme mulighed som andre nationer til at rapportere om international sygdomsbekæmpelse.

Det forekommer mig paradoksalt, at Taiwans journalister skal have mundkurv på. Ifølge den amerikanske tænketank Freedom House havde Taiwan det højeste niveau af pressefrihed i Asien i 2007 – i øvrigt i kategori med Danmark. Derfor er det ganske beklageligt, at FN ikke respekterer og værner om en universel pressefrihed.

På trods af FN’s løfte om at være menneskerettighedernes vogter og pressefrihedens beskytter, har FN i stedet valgt at bortvise de taiwanske journalister fra det årlige verdenssundhedsmøde i WHO alene på baggrund af politisk pres fra Kina.

Op til WHO’s forsamling 19/5 kan jeg blot opfordre WHO’s ansvarlige medlemslande til at lade sikkerhed for sundhed tælle højere end diplomatisk pres og sikre, at også taiwanske journalister sikres adgang til verdenssundhedsmødet.

Det ville være et vigtigt skridt mod større udbredelse af pressefrihed i verden og en flot 60-årsgave til FN’s menneskerettighedserklæring.

2 kommentarer

  1. > “…som bøjer sig for diktaturstaters forgodtbefindende”

    FN er *overtaget af* diktaturstater.

  2. FN har forlængst mistet sin eksistensberettigelse og er degenereret til en ny League of Nations.
    http://en.wikipedia.org/wiki/League_of_Nations#Specific_failures

    Demokratiske lande burde bryde med FN og danne deres egen samarbejdsorganisation, der kan holde en gulerod op foran andre lande for at gennemføre demokratiske reformer.

    Lidt i stil med EU, der – utallige svagheder og svigt ufortalt – faktisk formåede at holde de tidligere østlande på en demokratisk og økonomisk liberal kurs ved at lokke med et medlemskab af klubben.

    Men desværre – folk som Helveg Petersen og Per Stiv vil hellere frivilligt lade sig sønderrive af vilde heste, end at tage afstand fra FN, så vi skal nok ikke forvente alverden i vores levetid.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: