En sag for Carsten Kofoed

Al-Sadr truer med åben krig

En sidste advarsel. Sådan betegner den radikale shiamuslimske præst Moqtada al-Sadr selv en udtalelse, han kom med sent i aftes.

Her truer han den irakiske regering med åben krig, hvis regeringens sikkerhedsstyrker ikke indstiller angrebene på hans milits. Moqtada al-Sadr opfordrer samtidig premierminister Nuri al-Maliki til at vælge “fredens vej”.

Nuri al-Maliki indledte 25 marts en omfattende militæraktion mod Sadrs Mehdi-hær og har truet med at udelukke bevægelsen fra irakisk politik.

Irakiske sikkerhedsstyrker tog i går kontrol over en bydel i Basra, som ellers er kendt som en bastion for al-Sadr.

Offensiven i Basra blev indledt efter hårde kampe i den shiamuslimske Sadr-bydel i Bagdad, hvor sikkerhedsstyrker og militsmedlemmer tørnede sammen. Ifølge politiet blev 12 mennesker dræbt.

Gift dig aldrig med en muhamedaner


Islamisk kvægtransport

– heller ikke hvis du selv har islamisk baggrund – med mindre du har masser af penge, hvis du nu skulle fortryde. Sædvanlig mellemøstlig hundehandler-mentalitet for fuld udblæsning (EB):

Imam Hussien Khoudour i Slagelse (Imamen i Slagelse???!!! Jeg kender kun ham der’s far, der var vognmand…) har i månedsvis forsøgt at afpresse en 20-årig, muslimsk kvinde 200.000 kr. for at give hende papir på skilsmissen fra hendes 28-årige, muslimske mand.

– Jeg vil ikke betale så mange penge for at komme ud af ægteskabet. Jeg har sagt til imamen, at jeg vil gå med til at tilbagebetale min mands brudegave til mig på 30.000 kr.

Den unge kvinde har valgt at stå frem i Ekstra Bladet med sin historie, fordi hun synes, det danske samfund skal vide, at mange muslimske kvinder har store problemer med at blive skilt fra deres muslimske mænd.

Ikke tvangsægteskab
– Jeg lærte O at kende i januar 2007. Når man er muslim, er der ikke noget, der hedder kærester. Man skal forloves og giftes og holde et kæmpebryllup. Hussien Khoudour gav os vort ægteskabsbevis 17. marts, og 15. og 16. august holdt vi vores bryllup med omkring 600 deltagere, fortæller L.

– Var det et tvangsægteskab eller et såkaldt arrangeret ægteskab?

– Nej, overhovedet ikke. Der var frit valg på alle hylder. Han var pæn, ordentlig og godt uddannet. Dagen efter brylluppet rejste vi til Egypten på en treugers ferie, og derefter boede vi sammen en uge i hans lejlighed i København.

Frihed koster
– Så havde jeg fået nok. Jeg ringede til min far og bad ham om at hente mig. Jeg forklarede ham, at jeg havde fundet ud af nogle ting om min mand, der ikke var så gode. Min far hentede mig med det samme og spurgte, om jeg havde det godt med at være single igen. Ja, svarede jeg. Jeg kontaktede senere imam Hussien Khoudour, der havde lavet vor ægteskabsbevis og bad ham give mig en skilsmisse. Min mand sagde først ja, men efter at have talt med imamen ville han alligevel ikke lade mig gå. Imamen søgte at presse mig til at betale de 200.000 kr. Imamen sagde, at han nu havde fået presset prisen ned på 180.000 kr. Hvis jeg betalte det beløb, ville han give mig skilsmissepapirerne. Imamen sagde også, at jeg var meget ung og ikke fungerede i samfundet. Hvis jeg ville have min frihed, skulle det koste mig noget.

– Hør her, sagde jeg til Hussien Khoudour, der står intet sted i Koranen, at jeg skal betale så mange penge for at komme ud af et ægteskab.

– og imamsen har i øvrigt slet ikke ret til at lyse ægteskaber (NA):

Familiestyrelsen har på foranledning af kvindens advokat meddelt, at Hussien Khoudour slet ikke har bemyndigelse til at vie par i Danmark, fordi imamens forening – Nour Hak – ikke er godkendt som trossamfund.

– Efter min opfattelse har min klient aldrig indgået et gyldigt dansk ægteskab. Desuden udløb seksmåneders-fristen den 17. marts i år, men alligevel nægter både imamen og den muslimske mand at give min klient et bevis på skilsmissen, siger advokat Frank Rasmussen.

Ifølge jurist Muhaiman Al-Naeemi, der er partner med Frank Rasmussen, er sagen ikke enestående.

– Jeg vil tro, at mindst et par hundrede muslimske kvinder er i samme i situation som kvinden her. De ønsker at forlade deres mænd, men bliver enten truet eller afpresset økonomisk, siger han.

Hvorfor alt det postyr om tørklæder?

Herregud – vi ved jo alle fra pressen, at de sølle 30 gram stof kun bliver båret ud fra frivillighedens princip, og at tørklæder iøvrigt ikke har spor at gøre med islam – ikke sandt? Og for resten gik vores bedste- og oldemødre jo også med tørklæde… Det er i det mindste det billede, som Det muslimske Broderskabs agenter og nyttige idioter, islamiske eller ej (herunder f. eks. Kate Østergaard Jacobsen), forsøger at formidle til os her i Vesten:

… Resultatet (fra interviewundersøgelsen ”IntegrationsStatus” om integrationen i Danmark i 2007, udarbejdet af Catinét. AL) er overraskende i forhold til en stereotyp opfattelse af, at tørklædet er noget, som mændene kræver, at deres kvinder bærer, som patriarkalsk overhoved i familien. Men reelt er det ikke overraskende, fordi den samme religion er i udvikling. Tørklædet kan tillægges mange betydninger og bæres af vidt forskellige grunde fra kvinde til kvinde. For nogen er det et modefænomen, og for andre et symbol på et dybt religiøst og individuelt valg, siger Kate Østergaard, som bakkes op af forfatter Gretelise Holm, der er aktuel med en bog om køn og ligestilling.

– Problemer med tørklædet er helt overdimensioneret. Etnisk danske kvinder er også underlagt forventninger, blot om en anden bestemt påklædning, og det, får vi ikke øje på, undertrykker. Det skulle vi måske løse først, før vi pukker løs på mindretallet, siger hun.

Det er dog ikke helt sikkert, at de tre piger nævnt i denne artikel er sådan helt 100% enige i den sag (hele artiklen; hat tip: Snaphanen):

On her first day at Basra University this year a man came up to Zeena, a 21-year-old Christian woman, and three other Christian girls and ordered them to cover their heads with a hijab, or Islamic headscarf.

“We didn’t listen to him, and thought he might just be some extremist student representing only himself,” she said. The next day Zeena and two of her friends returned to class with uncovered heads.

This time a man in the black clothes of the Shia militia stopped them at the entrance and took them aside. “He said, ‘We asked you yesterday to wear a hijab, so why are you and your friends not covering your hair?’. He was talking very aggressively and I was scared,” Zeena recalled.

The girls explained that they were Christians and that their faith did not call for headscarves. “He said: ‘Outside this university you are Christian and can do what you want; inside you are not. Next time I want to see you wearing a hijab or I swear to God the three of you will be killed immediately’,” Zeena recalled. Terrified, the girls ran home. They now wear the headscarf all the time.