UN’s “menneskerettighedsråd”

JP via Punditokraterne

FN’s menneskerettighedsråd (”Rådet”) har 28/3 afsluttet sin syvende ordinære session i Geneve.

Ligesom størstedelen af de øvrige ordinære og ekstraordinære sessioner bekræftede den syvende session, at rådet er en eklatant fiasko og værre end sin forgænger, Menneskerettighedskommissionen.

Endnu en gang fik organisation for den islamiske konference (OIC) gennemtrumfet en række resolutioner, der kritiserer og/eller fordømmer Israel, hvilket bringer antallet af rådets anti-israelske resolutioner og beslutninger op på 19 på under to år. Som det er kutyme for de anti-israelske resolutioner, nævner man ikke de terrorhandlinger, som f.eks. Hamas begår (både mod uskyldige israelere og palæstinensere), eller at Hamas end ikke anerkender Israels ret til at eksistere.

Denne fundamentale ubalance fik da også de vestlige lande til at stemme imod den af resolutionerne, der fordømmer Israels handlinger i Gaza, og til at undlade at stemme for en resolution vedrørende Golan. Men da de vestlige lande er i klart mindretal, kunne disse resolutioner gennemtrumfes alligevel.

Israel, men ikke Kina
Intet andet land end Israel er blevet fordømt af rådet, hvilket heller ikke blev tilfældet ved den syvende session. Kinas overgreb på civile i Tibet blev således ikke genstand for en resolution eller en uafhængig undersøgelse, på trods af at denne begivenhed kunne fortjene sin egen ekstraordinære session.

For så vidt angår ytringsfriheden, fik OIC også stablet et flertal på benene for endnu en resolution i rækken, der opfordrer FN’s medlemsstater til at indføre bestemmelser i deres nationale forfatning og lovgivning, der beskytter religioner mod bagvaskelse. Resolutionen har særlig fokus på islam, som er den eneste religion, der er nævnt ved navns nævnelse. Resolutionen udtrykker tillige rådets beklagelse over spredning af diskriminerende materiale via elektroniske medier så som internettet.Rådet gør sig dermed til beskytter af en abstrakt størrelse som religion (særligt islam) frem for af det enkelte menneske og dets basale menneskerettigheder, herunder samvittigheds- og ytringsfrihed, hvis frie udfoldelse i sagens natur må føre til divergerende meninger og ytringer, der alle må beskyttes, medmindre der f.eks. opfordres til vold.

Vestlige lande nedstemt
I rådets optik skal hensynet til religion med andre ord gennemsyre den nationale og internationale retsorden og trumfe hensynet til den personlige frihed.

Også for så vidt angår denne resolution, blev de vestlige staters spage modstand nedstemt.

Det er svært at komme med ét eneste eksempel på en resolution, hvor rådets medlemmer med udgangspunkt i en konkret situation har sat sig ud over medlemsstaternes egne snævre interesser og uhellige indbyrdes alliancer og har indtaget et principielt standpunkt til forsvar for basale menneskerettigheder.

Hvis ikke rådet vil agere som et sådant bolværk – hvilket er dets mandat – er der ingen grund til at bibeholde rådet, idet rådet dermed udvander og miskrediterer de rettigheder, det er sat i verden for at beskytte.

Der er desværre ingen grund til at tro, at rådets praksis skulle blive bedre med tiden, hvorfor vestlige stater, hvis forfatningsmæssige traditioner bygger på basale frihedsrettigheder, bør tage afstand fra rådet og dets praksis.

På denne baggrund må man – endnu en gang – spørge, hvorfor Danmark (indirekte som ikke-medlem) og øvrige vestlige stater fortsætter med aktivt at deltage i rådet og dermed yder det en moralsk legitimitet, som det ikke fortjener.

Reklamer
%d bloggers like this: