Don Quixote og “maurerne”

don-quixote-pablo-picasso.jpg

Læs Jalvings fremragende klumme på Berlingske-bloggen. Smagsprøve:

… bogen indeholder så sandelig også en solid dosis hån, spot og latterliggørelse. Ikke bare over for ridderromaner, som var datidens litterære udgave af dagbladet Politiken, men saftsusemig også over for maurere, dvs. muslimer.

De opholdte sig i stort tal og som udvidede klaner på den iberiske halvø, selv om de kristne spaniere fik kontrol med deres territorier i 1492 og på Cervantes’ egen tid stillede maurerne overfor det ultimatum, at enten underordner I jer under den spanske stat – eller også bliver I smidt ud. Det hjalp.

Det er netop i denne kontekst, at man må forstå Don Quijotes mistillid til maurere og deres religion. Han stoler ganske simpelt ikke på dem og giver gentagne gange udtryk for fordomme, følelser og vurderinger, som ikke længere er tålte i pæne, politisk korrekte, europæiske cirkler here 400 år senere.

Hør blot åbningen af kapitel 5, hvor Muhammed får én over snuden:

“Da han nu ikke kunne komme ud af stedet, benyttede han sig af sin sædvanlige metode, nemlig at ty til en af de episoder han havde læst om i bøgerne, og i sit vanvid kom han i tanker om den med Balduin og markisen af Mantua, dengang Karlot sårede den førstnævnte i skoven, en historie som ethvert barn kan udenad, de unge ikke er ubekendte med, og de gamle elsker og endda tror på, selv om der ikke er mere sandhed i dén end i Muhammeds mirakler.” (min kursiv)

Muhammeds lære kan med andre ord sidestilles med folkelige skrøner og godnathistorier. Den går vist ikke længere hverken i Mekka eller Middelfart i dag.

%d bloggers like this: