Don Quixote og “maurerne”

don-quixote-pablo-picasso.jpg

Læs Jalvings fremragende klumme på Berlingske-bloggen. Smagsprøve:

… bogen indeholder så sandelig også en solid dosis hån, spot og latterliggørelse. Ikke bare over for ridderromaner, som var datidens litterære udgave af dagbladet Politiken, men saftsusemig også over for maurere, dvs. muslimer.

De opholdte sig i stort tal og som udvidede klaner på den iberiske halvø, selv om de kristne spaniere fik kontrol med deres territorier i 1492 og på Cervantes’ egen tid stillede maurerne overfor det ultimatum, at enten underordner I jer under den spanske stat – eller også bliver I smidt ud. Det hjalp.

Det er netop i denne kontekst, at man må forstå Don Quijotes mistillid til maurere og deres religion. Han stoler ganske simpelt ikke på dem og giver gentagne gange udtryk for fordomme, følelser og vurderinger, som ikke længere er tålte i pæne, politisk korrekte, europæiske cirkler here 400 år senere.

Hør blot åbningen af kapitel 5, hvor Muhammed får én over snuden:

“Da han nu ikke kunne komme ud af stedet, benyttede han sig af sin sædvanlige metode, nemlig at ty til en af de episoder han havde læst om i bøgerne, og i sit vanvid kom han i tanker om den med Balduin og markisen af Mantua, dengang Karlot sårede den førstnævnte i skoven, en historie som ethvert barn kan udenad, de unge ikke er ubekendte med, og de gamle elsker og endda tror på, selv om der ikke er mere sandhed i dén end i Muhammeds mirakler.” (min kursiv)

Muhammeds lære kan med andre ord sidestilles med folkelige skrøner og godnathistorier. Den går vist ikke længere hverken i Mekka eller Middelfart i dag.

Reklamer

De har nok kedet sig…

Løsningen må være at etablere flere bordtennis-klubber og spejder-tropper, garneret med et par social-pædagogiske indslag, så de stakkels unge forsømte muhamedanere ikke skal gå og hænge på gadehjørnerne. I det mindste kan det give arbejde til ca. 50 sagsbehandlere og pædagokker, så skal vi ikke bare være taknemmelige, og med Gregers Dirkinck-Holmfeldts ord “labbe al deres kultur i os”.

En anden – og tro mig, mere effektiv – mulighed ville være kirurgisk kastration af de unge tøsedrenge, som skal være to om at overfalde en tolvårig pige.

Dagens kulturberigelse fra Berlingeren:

En 12-årig pige fra Køge fik en forfærdelig oplevelse, da hun den 25. marts gik ad gangstien fra Lejerbo på Nylandsvej og mod syd under tunnelen ved Ølsemaglevej på vej til Kirstinedalsskolen i Køge, hvor hun er elev.

På stien blev hun kontaktet af to udlændinge, som med en kniv i hånd henvendte sig til hende og bl.a. sagde:

“Lad os snuppe hende, dullen!” “Vi voldtager dig, hvis du ikke går med!” “Hvis du ikke går med, snitter jeg i dig!”

Det lykkedes pigen at rive sig fri fra af den ene gerningsmands greb og i det samme bemærkede pigen, at en dame kom gående med et par schæferhunde. Da gerningsmændene så kvinden og hundene, stak de af fra stedet.

UN’s “menneskerettighedsråd”

JP via Punditokraterne

FN’s menneskerettighedsråd (”Rådet”) har 28/3 afsluttet sin syvende ordinære session i Geneve.

Ligesom størstedelen af de øvrige ordinære og ekstraordinære sessioner bekræftede den syvende session, at rådet er en eklatant fiasko og værre end sin forgænger, Menneskerettighedskommissionen.

Endnu en gang fik organisation for den islamiske konference (OIC) gennemtrumfet en række resolutioner, der kritiserer og/eller fordømmer Israel, hvilket bringer antallet af rådets anti-israelske resolutioner og beslutninger op på 19 på under to år. Som det er kutyme for de anti-israelske resolutioner, nævner man ikke de terrorhandlinger, som f.eks. Hamas begår (både mod uskyldige israelere og palæstinensere), eller at Hamas end ikke anerkender Israels ret til at eksistere.

Denne fundamentale ubalance fik da også de vestlige lande til at stemme imod den af resolutionerne, der fordømmer Israels handlinger i Gaza, og til at undlade at stemme for en resolution vedrørende Golan. Men da de vestlige lande er i klart mindretal, kunne disse resolutioner gennemtrumfes alligevel.

Israel, men ikke Kina
Intet andet land end Israel er blevet fordømt af rådet, hvilket heller ikke blev tilfældet ved den syvende session. Kinas overgreb på civile i Tibet blev således ikke genstand for en resolution eller en uafhængig undersøgelse, på trods af at denne begivenhed kunne fortjene sin egen ekstraordinære session.

Læs resten

Øgologiske hensyn

Det er da klart for enhver kratlusker, at springfrøer og salamandre i tre vandhuller er vigtigere end trafiksikkerheden. 180Grader

springfroe_hanholdt.jpg

Et par springfrøer i et vandhul. Så lidt skulle der til, før den planlagte udvidelse af den tæt trafikerede fynske motorvej E20 blev udsat. Miljøforholdene var allerede blevet undersøgt en gang, uden at der blev fundet beskyttede dyr, men da et par eksemplarer af den sjældne frøart dukkede op, krævede biologer en yderligere undersøgelse af området. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Vejdirektoratet er gået med til at bruge penge på en ny undersøgelse for at sikre sig, at man ikke overså noget den første gang. Ekstra-undersøgelsen var ikke juridisk nødvendig, og beslutningen undrer Venstres fynske medlem af Folketingets Erhvervsudvalg, Lars Christian Lilleholt.

“Det er klart, at vi skal tage hensyn til dyrelivet. Men jeg synes nok, at balancen her er tippet til den forkerte side,” siger han til Fyens Stiftstidende.

Kritik af Københavns Borgerrepræsentation fra Folketinget

180Grader:

Dronningen af København
Dronningen af København

“Vi i Venstre respekterer selvsagt det kommunale selvstyre, men i dette tilfælde har overborgmester Ritt Bjerregaard og flertallet på Københavns Rådhus spillet fallit,” siger Kim Andersen (Venstres retsordfører) i en pressemeddelelse og fortsætter: “Det er ikke i orden at smadre vinduer og sætte byen i brand. Det er ikke i orden at kaste med sten og Molotov-cocktalis efter ordensmagten, men det er slet ikke i orden at belønne disse unge kriminelle og ballademagere med et fristed.”

Overborgmester Ritt Bjerregaard sagde i går, at hun ikke startede forhandlinger med de unge, før der kom klare signaler om, at tiderne med gadekampe var slut, men Kim Andersen koncentrerer sig om tidligere uroligheder i et – ifølge Venstres egen pressemeddelelse – “hårdt angreb på ungdomshusbevægelsen og på flertallet i Københavns styre med Ritt Bjerregaard i spidsen”.

“Glemt er alle de afbrændte butikker, glemt er alle de mennesker, der har fået deres ejendele ødelagt af voldelige tåber. Tilbage er et nyt ungdomshus til gerningsmændene og deres sympatisører,” lyder det fra Kim Andersen, inden han runder af: “Det var, hvad det ledende parti i København, Socialdemokraterne, kunne stille op overfor de uromagere, der ødelægger biler, boliger og hverdagen for almindelige københavnere.”