Integrationsministeren

Fra  Nyhedsavisen:

»Birthe Rønn Hornbech agerer som en sur tante, der slet ikke har forstået, at hun har fået en ny position som en minister, der skal stå til rådighed hele tiden. Min vurdering er, at hun er i overhængende fare for at forsvinde, hvis hun ikke meget snart åbner dørene, går i offensiven og genvinder sin gamle popularitet som en politiker, der tør sige sin mening. Hun risikerer naturligvis at blive fyret af Dansk Folkeparti, men en offensiv er faktisk hendes eneste chance, og så må det briste eller bære,« siger Mads Christian Esbensen.
Han mener, at den tidligere og faktisk mindre rutinerede Rikke Hvilshøj overlevede så længe som integrationsminister, fordi hun forstod at eksponere sig selv.
»Rikke Hvilshøj forstod at komme i medierne og det er helt nødvendigt i moderne politik,« siger han.
Nyhedsavisen forsøgte hele fredagen at få et interview med Birthe Rønn Hornbech om, hvorfor hun ikke vil udtale sig. Det ville hun ikke udtale sig om.

Torben Hansen og Naser Khader om tørklædets ideologi

Se iøvrigt mit tidligere indlæg om emnet


Uskyldigt hovedtørklæde eller politisk symbol

TØRKLÆDE: Medlem af Folketingets Præsidium (øverste ledelse) Søren Espersen (DF) truer med at stoppe Enhedslistens suppleant Asmaa Abdol-Hamid, hvis hun går på tingets talerstol med tørklæde. Historiker Torben Hansen og formand for Ny Alliance, Naser Khader, er uenige om, hvorvidt det skal være tilladt eller ej at bære tørklæde på landets fornemste talerstol.
Skal Asmaa Abdol-Hamid (EL) have lov til at bære tørklæde på Folketingets talerstol?

Torben Hansen: Det skal hun ikke. Tørklædet er ubestrideligt et kulturelt og politisk symbol, som er knyttet til et voldeligt budskab, lige så klart som hammer og segl eller hagekorset er det, og ingen af disse symboler hører hjemme i folketingssalen. Asmaa Abdol-Hamid må gerne gå med tørklæde. Men hun kan ikke stå i Folketinget bærende på et totalitært symbol, som står for afstandstagen til demokrati, og så selv være repræsentant for demokrati. Det er selvmodsigende.

Naser Khader: Jeg bryder mig personligt ikke om, at kvinder skal tildække sig. Men samtidig mener jeg, at i et demokrati skal folk have lov til at klæde sig, som de vil. Så jeg vil forsvare hendes demokratiske ret til at gøre det. Det er mere hendes holdninger under tørklædet, der er problemet. Blandt andet mener jeg, hun havde en meget uheldig og opildne rolle under den første Muhammed-krise. Men skulle hun få muligheden for at stå på talerstolen, så giv hende muligheden for at tale. Reglerne på arbejdsmarkedet gælder også Christiansborg.

Hvor mener du, grænsen går for, hvad man må og ikke må bære på Folketingets talerstol?

Torben Hansen: Vi sætter en grænse mellem religion og politik. Islamiseringen gør islam til andet end religion. Der er jo demokratiske muslimer, som står i skarp modsætning til dette, og så er der dem som siger, at islam er sharia, og så er det ikke længere bare religion. Folk må tro alt det, de vil,og også vise det på gaden, hvis de har lyst til det. Men tørklædet er et politisk symbol , som ikke skal ind på talerstolen.

Naser Khader: Jeg synes, at man skal være klædt ordentligt på, når man står på landets fornemste talerstol. Jeg vil gerne have en talerstol, der er fri for tørklæder, men vi har ikke forbud mod tørklæde i det offentlige rum som i Frankrig. Men det er heller ikke bare sort/hvidt, for vi skal heller ikke acceptere, at beklædning markerer et statement på talerstolen.

Hvis Folketingets præsidium forbyder tørklæde, bør man så ikke også forbyde andre religiøse symboler som kors om halsen eller jødernes kalot?

Torben Hansen: Religion er en privat sag, men den katolske kirke og kristendommen har stor betydning for, hvordan vores samfund er i dag og er en del af danskernes kultur og selvforståelse. Men hvis der kommer fundamentalister, som vil kortslutte vores demokrati, så får deres symboler en valør. Så det er kolossalt vigtig over for alle de muslimer, også over for dem der både er religiøse, civiliserede og demokratiske og ikke går ind for sharia, at vi trækker en klar grænse. Asmaa Abdol-Hamid siger, at hun går ind for demokrati, men hun bærer et symbol , der står for det modsatte, og det er politisk selvmodsigende.

Naser Khader: Jeg nægter at tro, at præsidiet forbyder det, og jeg fornemmer også, at det ikke ender med et forbud. Man skal passe på ikke at lave et generelt forbud ud fra en person, for på den måde risikerer man at ramme de forkerte. Vi skal huske på, at der altså findes masser af muslimske kvinder med tørklæder, som går ind for demokrati. Det så vi blandt andet i Demokratiske Muslimer. Jeg bryder mig desuden heller ikke om Pia Kjærsgaards (DF) store kors, for det er generelt ikke heldigt at skilte for meget i politik med religion, som er en privat sag.

Jeg har modtaget et brev

– som her citeres i sin fulde ordlyd uden yderligere kommentarer:

Fælles appel fra serberne i Danmark

Jeg skriver på vegne af mange herboende serbere, jeg skriver til fordi jeg lige nu ikke ved hvor jeg ellers skal skrive hen. Jeg ønsker at De skal vide at jeg, ligesom, tror jeg, mange andre serbere samt danskere, er utrolig oprørt over Kosovos ulovlige løsrivelse, og ikke mindst vred og flov over den danske regerings og EUs anerkendelse af Kosovo. Det er svagt, det er rystende kynisk, for jeg kan ikke tro andet end at danske samt EU politikere véd hvilken svinestreg de gør, og det er et kæmpe svigt af et af Europas stolteste folk. Vi har forsvaret Europa og gået forrest i både første og anden Verdenskrig.

”Det som vi oplever med Kosovo, det vil I selv en dag komme til at opleve her i Danmark”. Er det ikke lige præcis det der er begyndt rundt omkring i Danmark de sidste uger, med brandene og hærværket? Derfor, selvom Europas folk endnu ikke har set det i øjnene, så er Serbiens kamp for sit gamle land i virkeligheden hele Europas kamp. Vi er i samme situation. Serbien har blot i århundreder kæmpet denne kamp. Da jeg dengang indså hvad det hele handlede om følte jeg mig underlig fremmed i mit nye land. At I, Danmark, NATO, kunne gøre noget SÅ uretfærdigt.

Men, Per Stig Møller, jeg tror ikke vi serbere skal bekymre os. Vi har styrken og karakteren til at kæmpe for de ting der virkelig gælder, det har vi vist gennem historien. Om der så skal gå hundrede år. Kosovo skal nok blive serbisk igen. Så er jeg næsten mere bekymret for det bløde danske folks fremtid.

Den serbiske delegation har vist forhandlings- og kompromisvilje og har foreslået både kantonisering og elementer fra Sydtyrol, Hong Kong- og Åland-løsningerne som grundlag for forhandlinger.

Det er klart, at kosovoalbanerne må have udstrakt selvstyre. Serbien har ikke interesse i og ønsker ikke at styre de nationalistiske kosovoalbanere. Derimod må Serbien beholde territoriel overhøjhed for at kunne beskytte de serbiske enklaver i Kosovo, serbisk ejendom og kulturarv. Serbiske politikere står fast på, at en legitim løsning for Kosovo må have basis i etableret international retspraksis, europæiske autonomitraditioner og respektere Serbiens suverænitet. Serbien har tilbudt Kosovo myndighedsudøvelse, som normalt kun er forbeholdt selvstændige stater og som vil give Kosovo det mest udstrakte selvstyre, som verden til dato har set.

Siden NATO, og dermed Danmark gik til krig i 1999 for at stoppe Milosevic’ militære operationer mod den kosovoalbanske UCK-guerilla har Serbien opfyldt sine forpligtelser i forhold til FN-resolution 1244, men FN i Kosovo, NATO og kosovoalbanerne har ikke opfyldt deres del af aftalen. Forhandlingerne om Kosovos status fandt nemlig sted, før de mest elementære demokratiske standarder for Kosovo er opfyldt. I Kosovo råder fremdeles apartheid: Serbere og minoritetsgrupper kan ikke færdes frit, og menneskerettighederne bliver brudt.

Mens Vesten under konflikterne i 1990′erne holdt fast på grænsernes ukrænkelighed i daværende Jugoslavien, har man i Kosovos tilfælde givet slip på dette princip. Vi serbere føler derfor, at der anvendes dobbeltstandarder.

Kosovos selvstændighed var ikke mandatet eller begrundelsen for NATO’s militæroperation i 1999.

En ensidig løsning for Kosovo vil øge legitimiteten og presset blandt serberne i Republika Srpska for konføderation med Serbien. Kroaterne i Bosnien ønsker også sin status revideret. Nu synes hele regionen at være tilbage ved udgangspunktet: serbere i Republika Srpska, kroater i Hercegovina-Bosnien, albanere i Makedonien – og serbere i den kroatiske Krajina-region – hvorfor skulle de ikke ønske det samme? Hvem vil forklare dem, at de ikke er et ‘enestående eksempel’?

Den voldelige og ofte chauvinistiske albanske separatisme vil ikke stoppe efter Kosovos selvstændighed og kan brede sig til Makedonien, Montenegro og kommunerne Presevo og Bujanovac i Sydserbien.

Kosovo er ikke unik
Frasen “Kosovo vil ikke skabe præcedens” bruges af vestlige diplomater som ren ønsketænkning, som ikke kan forsvares politisk, historisk og juridisk. Kosovo er ikke unik, men Kosovos status vil på længere sigt kunne påvirke en række frosne konflikter i Europa. Den vil kunne anvendes i konflikthåndteringen af Abkhasien, Syd-Ossetien og Nagorno-Karabakh i Kaukasus, Trans-Dnjestr-republikken i Moldova, Kurdistan-problemet og refereres til af det russiske mindretal i Estland og Ukraine.
Skal andre regioner i andre lande med mindretal af forskellige befolkningsgrupper erklære sig selvstændigt. Som eksempler kan nævnes: Baskerlandet i Spanien, Vojvodina i Serbien, Flandern i Belgien, Færøerne i Danmark, Nord Cypern… osv.
Velstående EU-lande som Belgien, Storbritannien og Spanien er heller ikke skærmet for separatisme. Ja, hvor mange stater skal vi have i Europa?
Der findes ingen større ydmygelse af Serbien, end hvis denne marionetstat på nogen måde bliver accepteret, det vil være som at tage vores hjerte, Kosovo var, er og skal forblive Serbisk.
‘Hvert folk, sit land’ lyder naturligt, men er det ikke. Det lyder logisk: ET FOLK HAR RET TIL AT HAVE SIT EGET LAND. Man så skal alle folkeslag have ret til deres eget land uden at nogle skal være er enestående eksempel.

Desværre er den vestlige civilisation kommet i modvind i Verden som den ser ud I dag – vi og vores kultur er ikke længere politisk korrekt og der er fra EU, FN og Danske politikere et kapløb om at nedlægge den tidligere så stolte europæiske kultur.
Derfor vil EU, regeringen og folketinget støtte oprettelse af “Kosova” i stedet for at lade Kosovo, som er det korrekte navn for området, tilhøre det kristne Serbien.

Et forræderi af tilsvarende karakter og omfang mod europæisk kultur er ikke set tidligere – gad vide hvilken dagsorden politikerne i virkeligheden har for europæere – Kulturel udryddelse eller værre?

Med venlig hilsen
Dragan Mikulovic
Formand Serbisk Forening “Djerdap
Grønnegade 10
DK-4700 Næstved

Betal din skat med glæde

Det er altid godt at vide, hvad vores surt sammenskrabede skattekroner går til. I dette tilfælde skal quasi-fallenten DDR have opstillet et æg til 4.000.000.- DKr udenfor deres i forvejen kraftigt budgetoverskredne byggeri, samtidig med, at de klynker over, at de ingen penge har. Fra 180Grader:

Kunst for 4 mio. kr. til DR

Et kæmpe stålæg med antenne på skal være vartegn for DR-Byen – skatteyderne betaler.
Et næsten seks meter langt æg af stål påmonteret en antenne på hele 19 meter skal være Danmarks Radios vartegn i den nye skandaleombruste DR-Byen i Ørestaden. Ægget skal fremstilles af en tysk kunstnergruppe, som går under navnet “Inges Idee”, og kommer til at koste mere end et gennemsnitligt parcelhus i hovedstaden, nemlig fire millioner kroner. DR har imidlertid fået andre til at betale, så regningen ikke sendes videre til licensbetalerne, men derimod til skatteyderne.Det er nemlig Statens Kunstfonds “Udvalg for kunst i det offentlige rum”, der begaver DRs nye hovedsæde med kunstværket, som får navnet “Receiver”, hvilket er engelsk og både kan oversættes til “modtager” og “inkassator”.

“Udover at kunstværket er en virkelig øjenåbner, synes vi også, at det i den grad, symboliserer dét, DR står for. ‘Receiver’ spejler verden – nøjagtig, som det også er en vigtig opgave for DR at gøre det, og formen af ‘Receiver’ er et æg, hvorfra ideer, inspiration og viden udspringer,” siger DR’s mediedirektør Lars Grarup i en pressemeddelelse.

Ægget vil formentlig være på plads foran DR-Byen til efteråret.