Obama bin- næh, hvordan var det nu?

Nå, USA, vælger I en kvindelig eller en moslem præsident? Eller får vi Huckabee eller McCain? Fra Kr.Dagblad:

This is not Muhammad

En turban på hovedet og en hvid muslimsk dragt på kroppen.

Sådan er den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama klædt på et billede, som blev offentliggjort af den amerikanske internetside The Drudge Report mandag.

“Skamfuld frygtkampagne”
Ifølge en uidentificeret kampagnemedarbejder hos Hillary Clinton har billedet cirkuleret rundt mellem lederne af Clintons kampagnegruppe.

Og det har fået Obamas kampagneleder til omgående at beskylde Clinton-folkene for at drive den mest “skamfulde og agressive frygtkampagne”.

Frygtkampagne? En tilhænger af Fredens Religion som præsident i USA? Neeejda – der er da ikke noget at være bange for.

BBC fortæller her om, hvad Obamas antræk i VIRKELIGHEDEN går ud på:

Osbama2Yusuf Garaad Omar head of the BBC’s Somali Service explains the meaning of the robes.

These are the normal clothes that nomadic people wear. The head turban is especially used by elderly people as a suggestion of respect. It is something that has no meaning whatsoever in Somalia culture. (?)

If you see someone dressed like that in Somalia, you think it is a nomadic person – that is all. There is no religious significance to it whatsoever. It is mainly the nomadic people who use it. Some of them are religious, some are not. It is simply a tradition of the place where they are from.

In this particular place, Wajir in north-east Kenya, the community is majority ethnic Somali. They have a council for Peace and Development, and when they get delegates they dress them as a nomadic person.

I have been trying to track down the old man in the photo with Mr Obama, and I have been told he is Mohammed Hassan, the chair of the council itself. But he is not in town today, and we could not get hold of him.

 

Et hurtigt arbejdende retssystem

Fra EBskriv under på protesten her

Sayed Pervez Kambaksh

Den 23-årige journaliststuderende Sayed Pervez Kambaksh fra Afghanistan blev dødsdømt for at downloade en rapport om kvinders rettigheder efter en retssag, der varede blot fire minutter.

Det fortæller Sayed Pervez Kambaksh til den britiske avis The Independent.

– Min såkaldte retssag varede i fire minutter i en lukket retssal. Jeg fik at vide, at jeg er skyldig, og at jeg skal dø.

Selv om Sayed Pervez Kambaksh risikerede dødsstraf, fik han ikke lov til at have en forsvarer ved sin side.

– Det kunne ikke komme på tale, at jeg skulle have en forsvarer til at repræsentere mig. Jeg fik ikke en gang lov til at tale på mine egne vegne, siger Kambaksh til The Independent, som har interviewet ham i en fængselscelle i byen Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan.

Siden dommen den 22. januar har Sayed Pervez Kambaksh boet i en stor celle på 10 gange 12 meter – sammen med 34 dømte mordere, røvere og terrorister.

Dødsdommen har medført voldsomme reaktioner hos de vestlige regeringer. Og i hovedstaden Kabul, hvor folk generelt er mere frisindede end i Afghanistans landområder, er befolkningen også imod dommen.

The Independent har startet en underskriftsindsamling for at få den britiske regering til at lægge pres på Afghanistan, og indtil videre har 90.000 skrevet under for at få Kambaksh løsladt.

Sayed Pervez Kambaksh har anket dommen.

Potentiel politimorder lufter sin krænkelse

En svinehund, som deltog i mordet på Egtved-Hansen foran Købmagergades Postkontor i 1988 har nu den frækhed at snakke om “forsoning”. Nej, Hr. Måske-Morder, mordforbrydelser forældes ALDRIG, og jeg håber at I alle sammen kommer til at tilbringe resten af jeres liv bag tremmer, i modsætning til nu, hvor flere af jer sidder i lukrative stillinger, jeres politiske bagland fra venstrefløjen har skaffet jer. Fy for satan, hvor jeg foragter sådant udskud som jer, og de politikere og mediefolk som har støttet og apologeret jer!

Nedskydningen af den unge politibetjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i 1988 var ikke forsætligt.

Det fremgår af en artikel i det venstreorienterede magasin »Det ny Clarté«, som angiveligt er skrevet af et af medlemmerne af den såkaldte Blekingegadebande. Banden begik i 1980erne en lang række grove røverier for at skaffe penge til den palæstinensiske terrororganisation PFLP. I 1988 sluttede røveriet mod Købmagergades Postkontor med drabet på en politibetjent.

Magasinet vil ikke udlevere den fulde ordlyd af artiklen, før det udkommer på onsdag. Men i de offentliggjorte uddrag skriver forfatteren, der kalder sig »den anden stemme« direkte henvendt til politimanden, der ledede efterforskningen mod Blekingegadebanden, fhv. kriminalinspektør Jørn Moos:

»Til dig, Jørn Moos, du helmer ikke. For drab er der ingen forældelsesfrist. I graver på tyvende år og graver grøften dybere hver gang … Forsoning er sundere for alle parter. Men det kræver imødekommenhed, hvilket ikke har præget holdningen til »Blekingegadebanden« og vores motiver.«

Den anonyme skribent fortryder imidlertid ikke bandens handlinger og beskylder samtidig størstedelen af samfundet for hykleri. »Til jer som så USAs My Lai-massakre på fjernsynet, uden at det ændrede jeres liv … I, som mente, at danske soldater skulle hjælpe folkene i Afghanistan og Irak ved først at lade bomber regne over dem, og så genopbygge … Jeg kan se, at I mener, at målet helliger midlet!«

Sjovt nok samme retorik som Carsten Kofoed bruger på sin Frit-Irak-blog. Ikke at jeg tiltror det fæ at have været indblandet i noget mere blodigt end at binde sine snørebånd, men det er jo den typiske stalinist- eller maoist-retorik, som vi kender til bevidstløshed fra 1960’erne og -70’erne.

Øl, stavlygter i lommen og hornmusik – dagens multi-kulti-dosis