Ritt ryster i bukserne…

Nu må vi håbe på, at Københavnerne husker Ritt’s “Sweet Nothings” til næste kommunalvalg. Dagens kronik fra 180Grader.

SF’s fremgang på landsplan påvirker naturligvis også københavnsk lokalpolitik, hvor Socialdemokraterne hidtil har kunnet besætte posten som overborgmester i over 100 år. Nu truer SF imidlertid med at blive rådhusets største parti og eventuelt også at overtage overborgmesterposten, hvilket får Socialdemokraterne til at ryste i bukserne.

Hvilken fryd! Ja, undskyld glædesudbrudet, det er højst upassende på disse sider, når baggrunden er voksende opbakning til Socialistisk Folkeparti, men hvis Ritt Bjerregaard ikke kan bevare sin stilling som Københavns førstekvinde, så er SF-fremgang på Socialdemokraternes bekostning kun en lille pille at sluge. I forvejen er det svært at se den store forskel på hovedstadens socialdemokrater og folkesocialister – begge partier vil f.eks. forære et hus til de autonome, og de er lige forhippede på at bygge billige boliger med kommunal støtte, som ifølge deres egen retorik primært skal gives til grupper af offentligt ansatte (de privat ansatte må nøjes med at betale for boliggildet).

Alene det at få Ritt Bjerregaard væltet af pinden må være et mål i sig selv. Hun har været med i politik i en halv menneskealder nu, men har intet nævneværdigt udrettet til gavn for vælgerne. Hun var som undervisningsminister i 70erne medansvarlig for ødelæggelsen af skolerne med reformpædagogik. Som magtfuld allieret med Svend Auken var hun i 80erne med til at underminere Danmarks anseelse i NATO, og hun modarbejdede dansk deltagelse i det daværende EF’s Indre Marked. I 90erne hørte vi mest om hende i forbindelse med hendes mange skandaler: Først lejlighedssagen hvor hun insisterede på at hæve forhøjet omkostningstillæg fra Folketinget, idet hun hævdede sig bosiddende på Fyn, selvom hun reelt boede i en stor lejlighed på Vesterbro. Senere insisterede hun i en periode på at modtage ministerpension, selvom hun samtidg fik en fyrstelig hyre som EU-kommissær. Og endelig ragede hun uklar med resten af EU-Kommissionen ved at skrive en bog, som på indiskret vis afslørede detaljer om hendes kolleger, og forhandlinger hun havde deltaget i.

Ritt Bjerregaard har altid kun haft ét projekt i sit politikerliv: Sig selv. De mange gange, hun er kommet i knibe, har det aldrig drejet som, at hun insisterede hårdnakkket på at kæmpe for en politisk sag. Det har altid været med hendes egne, helt private, interesser som fokusområde, at hun er raget uklar med sine omgivelser.

Hvis SF’s fremgang kan være årsag til, at Ritt Bjerregaard langt om længe trækker sig tilbage til sin æbleplantage på fuld tid, så udråber vi gerne et hurra for SF.

%d bloggers like this: