Tidligere fritids-torturbøddel fra Afghanistan anklager nu dansk politiker for racisme

Enhedslistens Frank Aaen måtte trække i land, efter at han fra Folketingets talerstol havde beskyldt Søren Pind (V) for at gå ind for hårdere straffe for “farvede” unge end for “hvide” danskere. “Det er skammeligt.” Sådan lyder kommentaren fra Venstre-manden Søren Pind, efter at Frank Aaen (Enhl.) beskyldte ham for at ville straffe “farvede” unge hårdere end “hvide”. Det beretter Politiken. Racisme-anklagen faldt under finanslovsdebatten, og selvom Søren Pind ikke selv var til stede, blev han per SMS hurtigt varskoet og har nu taget til genmæle.
Racepåstand
“Intet har ligget mig fjernere. Det er jo en racepåstand, han fremkommer med, og mine holdninger til kriminalitet har intet med race at gøre,” siger Søren Pind ifølge Politiken. Adspurgt, om han føler, at han er blevet beskyldt for at være racist, svarer han:”Simpelt hen.”
Racisme var underforstået
Frank Aaen erklærede straks, at han beklagede, hvis han havde “trukket Søren Pinds citater for langt.” “Men det ændrer ikke ved, at Søren Pind har været ude med, at man kunne differentiere straf for forskellige grupper,” sagde Frank Aaen. Han henviser til et interview i Politiken, hvor Venstre-manden foreslog hårdere straffe til bandemedlemmer end til almindelige borgere, selv om de begik den samme kriminalitet. “Så kan man selv oversætte dem inde i hovedet,” sagde Frank Aaen
Injuriesag for idioter
Søren Pind mener, at det er Frank Aaen, der opfører sig racistisk, når han antager, at kriminelle bander nødvendigvis må være udlændinge. “Det er jo i modstrid med sandheden. Se bare på rockerne. Derfor er det jo ham, der drager en i sin natur racistisk konklusion. Men det må han jo om,” siger Søren Pind og afviser, at der bliver tale om en injuriesag mod Enhedslistens politiker. “Men jeg har nu altid ment, at injuriesager, det er noget, der føres af idioter mod idioter,” siger han ifølge Politiken.

Hvad var det nu lige, kommunist-Frank gik og bedrev som forhørsleder i Afghanistan for sovjet-kommunisterne? Var det noget med nogle mujahediner, som blev nægtet et glas vand, eller havde han mon gang i papegøjestangen? Hykleriet rå-trives i de ekstreme venstrefanatiske miljøer.

11 kommentarer

  1. “I slutningen af marts 1980 rejste den dengang 28-årige ungkommunist Frank Aaen til det kommunistiske diktatur Afghanistan. Mens han var der inspicerede han det berygtede Pul-i-Charki fængsel i udkanten af Kabul. Fængslet, der blev ledet af KGB og den lokale kommunistiske afghanske sikkerhedstjeneste KHAD, var bygget oprindeligt bygget til 5.000 fanger, men under Frank Aaens inspektion var det pakket med 12.000 fanger (s. 13). Ingen protester over fangernes forhold er hørt fra Frank Aaens mund – tvært imod.”

    ***

    “Da den 28-årige danske kommunist Frank Aaen sidder foran den tilfangetagne egypter Ziauddin Mahmoud i Pul-e-Charki-fængslet uden for Kabul, er manden som voks i hans hænder. Egypterens svar på de korte og velforberedte spørgsmål kommer prompte. Han fortæller nøjagtigt det, som Frank Aaen ønsker af ham, nemlig at det er CIA, der har trænet ham i Vesttyskland og sammen med oprørslederen Gulbudin Hekmatyar fra »Hezbi Islami« har sendt ham til Afghanistan, hvor han i Hellig Krig mod den kommunistiske regering og de russiske besættelsestropper skulle udføre spionage og oplære modstandsfolk i våbenbrug. Siden sin pågribelse fire uger før havde Ziauddin Mahmoud været prisgivet det afghanske sikkerhedspoliti, KHAD, og specialister fra KGB havde været til stede med råd og dåd under forhørene. Han var fuldstændigt isoleret og kæmpede nu for sit liv ved at samarbejde, belaste sig selv og tilstå alt. Alene skrigene fra de andre fanger, der blev torteret, ville have været nok til at få hans tunge på gled. Og nu, da Frank Aaen sad over for ham, virkede det som en nidkær fortsættelse af forhørene. Danskeren var nemlig ikke en professionel, fri og uafhængig journalist, som egypteren kunne betro sig til og fortælle om sine lidelser. Frank Aaen havde længe været i den sovjetiske propagandas tjeneste. Han var blevet skolet i Moskva og derefter placeret som lønnet formand for Kommunistiske Studenter i Danmark (Komm.S.). Hans partis hele eksistens afhang af de penge, som blev sendt fra Sovjetunionen år efter år. Og nu havde han fået til opgave at forsvare den sovjetiske invasion i Afghanistan og lave et skønmaleri af de storartede tilstande, der herskede under den tidligere KGB-agent Babrak Karmals regime.

    I FN-konventionen fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf definerer man begrebet tortur i kapitel I, artikel 1, stk. 1: »I denne konvention betyder udtrykket »tortur« enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller en tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentligt ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse.« Når Frank Aaen i samarbejde med Kabul-regeringen, sikkerhedspolitiet, KHAD, og den sovjetiske besættelsesmagt bevidst bruger den fangne egypters afmægtige tilstand til at afpresse ham udtalelser, så nærmer situationen sig betænkeligt FN-konventionens tortur-definition.

    Men Frank Aaen gik endnu videre. Han levede sig fuldstændigt ind i rollen som forhørsleder. Lad mig citere fra »Røde Blade« den 15. april 1980, hvad Aaen selv konkluderer i sit fire sider lange »interview« med egypteren: »Ziauddin Mahmoud søger at fremstille sig som en lille brik i spillet, en stakkels vildført. Vildførte er der ganske vist mange af i Afghanistan, men det er ikke mange af dem, der har været på træningsophold i Vesttyskland – det er ikke nødvendigt for blot at lære at skyde og lave et par bomber. Ziauddin Mahmoud har givet spillet en større rolle, end han vil være ved. Vi spurgte ham, om han kendte CIAs ledere i området. Han svarede nej – men hans ansigt sagde tydeligvis noget andet.« Frank Aaen undlod altså ikke at gøre opmærksom på, at han selv bedømte egypteren til at være betydeligt farligere, end man indtil da havde antaget. Jeg forsøger i øjeblikket at finde ud af, hvad der siden skete med fangen, efter at Frank Aaen havde haft ham under behandling. Måske endte han i den massegrav med 12.000 lig, der blev fundet i umiddelbar nærhed af Pul-e-Charki-fængslet efter det kommunistiske styres sammenbrud.”

    Værsgo, putte.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: