Vejen til Damaskus ifølge Kjeld Hybel og Morten Thomas Højsgaard

Endnu en gang i dag snupper jeg fra lader jeg mig inspirere af Hodja:

Journalist Kjeld Hybel citerer blandt andet Kim Møller for at sige: ‘Øh, jamen’ og i syv tilfælde (7!) lader journalist Kjeld Hybel udtalelserne være fulgt af ‘…’ for at understrege, at Kim Møllers udtalelser er uafsluttede.

Nu har jeg selv været på TV nogle gange (som musik-udøvende), og kan skrive under på, at hele registret af adrenale reaktioner står i kø for at komme til, hvis situationen er uvant. Det er muligt at dette faktum ikke er trængt ind i Kjeld’s hybel…

Når man som journalist interviewer folk, oplever man tit, at folk siger ‘Øh, jamen’ (f. eks. Ritt øhh.. Bjerrøh-gaard?) og ikke gør deres sætningerne færdige. Det udelader journalisten meget ofte på tryk (da aviserne ellers ville blive meget lange), og Politiken citerer da heller ikke andre end Kim Møller på en tilsvarende facon i avisens udgave 31. januar 2008.

Hvorfor journalist Kjeld Hybel citerer Kim Møller på denne måde, skal vi en tur omkring Danmarks Journalisthøjskole i Århus for at finde svaret på.

På forløbet trykte medier lærer de journaliststuderende at citere folk komplet med lidet overbevisende indledninger som ‘Øh, jamen’, fortalelser og fremhævelse af deres uafsluttede sætninger. Det er en god måde at få kilden til at fremstå som utroværdig på, får de studerende at vide.

Tilegnelsen af denne citatskik indgår næppe i forløbets officielle undervisningsplan, og den hører vel snarere hjemme i afdelingen for beskidte tricks, som de studerende nødvendigvis også må stifte bekendtskab med. Men at det er et brugbart greb, demonstrerer Kjeld Hybel til fulde.

Hvorfor Kjeld Hybel lige vælger at anvende det i forbindelse med en omtale af Kim Møllers bog, bør han imidlertid præcisere.

Jamen det er vel et spørgsmål om holdninger. Hvis jeg skulle gætte, er Hr. Hybel både radikal (måske venstreorienteret, jeg kender ikke manden) og “humanist”.

Ligesom Morten Thomas Højsgaard, som i Kristeligt Dagblad nedlader sig til at skrive følgende:

… Den slags virkelighed (at “religionssociolog Lene Kühle har vist, hvordan visse moskeer i Danmark er meget tilbageholdende med at ”nyfortolke islam på dansk””) lader Møller ude af betragtning, for det vil jo tilsløre bogens sande hovedanliggende, nemlig afsløringen af Jørgen Bæk Simonsens hamskifte.

I næste sprogligt veloplagte bog af Møller kunne man passende forestille sig, at han beskrev dansk kirkehistorie fra 1885 til 2005 med særligt henblik på at afsløre, at den ene af bogens fire hoverpersoner, Søren Krarup (DF), engang var imod sognepræster som politikere.

Men spørgsmålet er så, om Trykkefrihedsselskabet også ukritisk ville udgive den rodebutik?

Jaja, ad-hominem DF-bashing, mistænkeliggørelse af folkelig modstand mod islamiseringen af Europa – så mangler vi bare Bush og jøderne og et specifikt spark til Pia Kjærsgaard. Og en lovprisning af Mao og Che og Ho.

Desuden ser jeg lige, at Helen Latifi, den iranske (!!!) sharia- og heejab-fortaler, kalder Vejen Til Damaskus for en “skod-bog”. Da hun ikke argumenterer, er dette at betragte som ren ad hominem (slå ordet op, Helen, brug evt. min ordbog),  og ikke værd at spilde yderligere tid på, indtil denne såre intelligente, frigjorte og moderate muhamedaner  stiller op med nogle konkrete kritikpunkter.

Reklamer
%d bloggers like this: