Vor tids paver og inkvisitorer

JP leder:

INSTITUT for Menneskerettigheder har en lidt besynderlig opfattelse af, hvordan man skal håndtere kritik.

Der gælder forskellige regler, alt efter om det er instituttet, der kritiserer, eller instituttet, der bliver kritiseret. I oktober offentliggjorde menneskerettighedsorganisationen British Council en rapport om integrationen i europæiske lande, og Danmark blev indrangeret på en 21. plads blandt 28.

Rapportens oplysninger om Danmark byggede på indberetninger fra det danske Institut for Menneskerettigheder.

Klik for større billede

Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda, påpegede straks en række fejl, og afdelingsleder i instituttet Birgitte Kofod Olsen afviste uden yderligere kommentarer kritikken med: »I enhver spørgeskemaundersøgelse vil der være risiko for, at ikke alle nuancer kommer med. Der er tale om en begrænsning i metoden, der handler om, at man alene ser på lovgivning og ikke praksis.« At der i høj grad også var misinformation om lovgivningen, anfægtede ikke afdelingslederen, og først efter alvorlig kritik nedlod hun sig til mere detaljerede kommentarer.

Nu har Integrationsministeriet også gennemgået rapporten og påpeger 27 fejl i dens 140 kritikpunkter. Det gør imidlertid ikke større indtryk på Birgitte Kofod Olsen. Hun afviser kritikken og siger: »Ministeriets anklager om inkompetence minder om den sædvanlige modvilje over for international kritik. Man vil hellere afvise kritikken end bruge den konstruktivt, og det er ærgerligt.«

Afdelingslederen er tilsyneladende ganske blind for det faktum, at kritikken bygger på, at det faktisk er noget makværk, som British Council har afleveret, og at makværket bygger på materiale fra Institut for Menneskerettigheder. Den kritik ønsker afdelingslederen ikke at bruge konstruktivt, og det ville ellers have været klædeligt. Institut for Menneskerettigheder forbeholder sig retten til at kritisere på løsagtigt og direkte forkert grundlag, men når kritikken vender den modsatte vej, udvises total kritikresistens.


Agendas omtale af denne omgang populistisk fuskeri og manipulation:

Fejl på fejl i nyt integrationsindeks

Integrationsindekset, som placerer Danmark sidst blandt de gamle EU-lande, er spækket med fejl, der alle trækker Danmark ned. Indekset, som Institut for Menneskerettigheder har stået bag, er fuldstændig ubrugeligt, mener eksperter.Danmark er et af de lande i Europa, som er dårligst til at integrere indvandrere fra tredjeverdenslande. Vi er dårligst blandt de gamle EU-lande, når det gælder antidiskriminationspolitik, og vi holder indvandrerne ude af arbejdsmarkedet.

Sådan lød forsidehistorien i medierne, da Institut for Menneskerettigheder 14. oktober lancerede den hidtil mest kritiske rapport om rammerne for integration i Danmark, koordineret af British Councils Bruxelles-afdeling og organisationen Migration Policy Group.

Klik hér for større figur

Målt på evnen til at få indvandrere fra tredjeverdenslande i arbejde ligger Danmark på en førsteplads i Norden.

Men Agendas gennemgang af en mindre del af de 140 forskellige danske svar på spørgsmål, som er sendt til Bruxelles af Institut for Menneskerettigheder, afslører faktuelle fejl, der systematisk trækker Danmark længere ned i sammenligningen med de andre lande.

I undersøgelsen fremhæves det, at udlændinge med ophold i landet ikke har mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse, hvis de ønsker at åbne en restaurant eller detailhandel. Den oplysning giver Danmark den værste score i spørgsmålet om udlændinges adgang til at drive virksomhed i Danmark.

Men det er ikke rigtigt. Der er ikke et forbud mod at drive hverken restaurant, detailhandel eller anden virksomhed i Danmark for udlændinge uden for EU. Det er på Udlændingeservice’ hjemmeside tydeligt beskrevet, at man bare normalt ikke får en opholds- og arbejdstilladelse, hvis det er det, som er forretningsplanen.

Mandana Zarrehparvar, teamleder i Institut for Menneskerettigheder, erkender, at Instituttet har lavet en fejl.

”Det lyder som en fejl. Vi har svaret, at familiesammenførte med midlertidig opholdstilladelse ikke har adgang. Men det er en fejl,” siger hun.

I undersøgelsen konkluderes det, at der i Danmark ikke findes nationale retningslinier, oplysninger om gebyrer og behandlingstid i en offentlig myndighed, når det vedrører anerkendelsen af kvalifikationer erhvervet uden for EU. Det trækker Danmark nedad i indekset.

Men svaret er ikke korrekt. Cirius, statens center for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer, har et klart mandat og oplyser meget tydeligt om både sagsbehandlingstid og gebyrer på hjemmesiden www.ciriusonline.dk.

Institut for Menneskerettigheder henviser over for Agenda til, at den danske bundkarakter blev afgivet af instituttet i starten af året, og at oplysningerne dengang ikke var tilgængelige. Men det er heller ikke korrekt. Ifølge Cirius var oplysningerne også tilgængelige på dette tidspunkt.

Om indvandrere er beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet eller andre steder er centralt i undersøgelsen. I rapporten fremhæves det, at dansk lovgivning beskytter mod diskrimination på grund af etnicitet/race og religiøst tilhørsforhold eller tro. Men det trækker voldsomt ned, at Institut for Menneskerettigheder konkluderer, at de danske love ikke explicit beskytter mod diskrimination på baggrund af nationalitet.

12. oktober, to dage før Institut for Menneskerettigheder lancerer indekset, skriver instituttet en dansk oversættelse af den engelske tekst og tilføjer en fodnote. Instituttet har opdaget en fejl:

”Der har sneget sig en fejl ind i den engelske version, som er udtaget i denne danske oversættelse. Fejlen omhandler punktet om anti-diskrimination, og hvorvidt man er beskyttet inden for det sociale område i forbindelse med national diskrimination. Selvom denne beskyttelse ikke er nævnt i den civilretlige lovgivning (lov om etnisk ligebehandling og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.), er den dækket i den strafferetlige lovgivning (lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv.).”

På trods af denne korrektion, fører det ikke til, at den danske score ændres af Migration Policy Group i Bruxelles. Og på trods af korrektionen er det netop mangel på beskyttelse mod diskrimination på grund af nationalitet, som Institut for Menneskerettigheder selv kritiserer kraftigt i sin pressemeddelelse 14. oktober, hvor indekset lanceres:

”Undersøgelsen peger på, at man fx er dårligere beskyttet i loven, hvis man bliver diskrimineret på grund af ens nationalitet, end hvis det sker på grund af etnicitet. Så har man nemlig ikke samme adgang til at klage eller få sin sag behandlet,” sagde Mandana Zarrehpar 14. oktober. Dagen efter opfordrede hun på forsiden af Politiken til, at Danmark gentænker hele sin integrationslovgivning.

Fejl på fejl i fodnote

Selvom fodnoten burde ændre den oprindelige karakter til Danmark, så er fodnoten heller ikke korrekt. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., kapitel 1, paragraf 1, nævner ganske klart, at forbuddet mod forskelsbehandling også omfatter national oprindelse.

Hvorfor fik I ikke ændret karakteren?

”Vi har gjort Bruxelles (Migration Policy Group, red.) opmærksom på det. Og de har ændret teksten,” siger Mandana Zarrehparvar.

Men det har ikke ændret scoren i indekset?

”Som sagt, vi har givet besked til Bruxelles”.

To dage efter I selv delvist opdager fejlen, går I ud og fremhæver diskriminationsproblemet i pressemeddelelsen. Hvorfor?

”Vi mener stadig, at der er et behov for at indføre beskyttelsen bredere i lovgivningen,” siger Mandana Zarrehparvar.

Man finder dog også beskyttelse mod diskrimination efter national oprindelse i Lov om forbud på grund af forskelsbehandling på grund af race m.v, Straffelovens § 266 b, Den europæiske menneskerettighedskonvention art. 14, EU-Traktatens art. 39, art. 43 og art. 49 samt ILO-konvention nr. 111 og nr. 158.

I de mange spørgsmål vedrørende beskyttelsen mod diskrimination i Danmark, er der flere iøjnefaldende resultater i indekset. Ifølge svarene, som Institut for Menneskerettigheder har afleveret til Bruxelles, er det i Danmark for eksempel ikke muligt for ofre med dårlig økonomi at få fri proces, medmindre de har en stærk sag. Det påstås også, at der ikke er adgang til frie tolke i retssager. Det giver Danmark en klar bundkarakter i indekset.

Men de danske regler giver mulighed for fri proces under visse økonomiske betingelser, og hvis der er rimelig grund til at føre sag. Der er ”rimelig” grund til at give fri proces, hvis der er tale om opsigelse af lejemål, ansættelsesforhold eller personskade.

Civilstyrelsen oplyser desuden, at en dommer vil give adgang til fri tolk, hvis retten vurderer, det er nødvendigt.

Ifølge Eva Smith, professor ved Københavns Universitet, er der adgang til både fri proces og tolkebistand i diskriminationssager.

“Jeg synes ikke, at vi har et problem her. Der gælder de sædvanlige regler for fri proces,” siger Eva Smith.

Hun peger til gengæld på, at det kan være svært for en udlænding at finde ud af, hvordan man kan anlægge en sag om diskrimination.

“Men det rettes der op på nu, hvor der åbnes for klageadgang til et nævn i diskriminationssager,” siger Eva Smith.

Mads Bryde Andersen, professor i jura ved Københavns Universitet og tidligere stærkt kritisk medlem af Det Europæiske Center for Overvågning af Racisme og fremmedhad, mener, at opgørelsesmetoden i undersøgelsen er kritisabel.

Har vi i dansk lovgivning fri mulighed for at diskriminere efter nationalitet?

“Overhovedet ikke. Det kan jeg slet ikke få øje på,” siger Mads Bryde Andersen, der advarer mod at udvande diskriminationsbegreberne, så alt kan betegnes som diskrimination.

Støtte til indvandrerorganisationer

I undersøgelsen spørges der også til indvandreres mulighed for at deltage i det politiske liv. Et underspørgsmål går på, om indvandrerorganisationer får offentlig økonomisk støtte eller bistand.

Nej, hverken nationalt, regionalt eller lokalt lyder svaret fra Institut for Menneskerettigheder til Bruxelles. Danmark får derfor en bundkarakter i 4 spørgsmål.

Men det er ikke korrekt. Der gives støtte til flere indvandrerorganisationer, oplyser Integrationsministeriet, der har tilsendt Agenda et notat om de støttede projekter og organisationer. Blandt andet har Integrationsministeriet løbende ydet økonomisk støtte til de lokale integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter Islamisering.

”Der gives ikke længere driftsstøtte til indvandrerorganisationer. Det er det, som vi har svaret på i undersøgelsen,” siger Mandana Zarrehparvar.

Men spørgsmålet går jo på, om der ydes økonomisk støtte generelt?

”Ja, men der gives ikke driftsstøtte,” siger Mandana Zarrehparvar.

Mere magt til Instituttet

Er det altafgørende for integrationen, at Institut for Menneskerettigheder får flere midler og en egentlig myndighedsrolle? Det er vurderingen i rapporten, hvor det trækker voldsomt ned, at vi ikke har en specialiseret myndighed, der både kan efterforske og retsforfølge sager om diskrimination.

Ifølge Thomas Huddleston (OBS: link til Powerpoint præsentation), analytiker fra den uafhængige organisation Migration Policy Group i Bruxelles, der har samlet svar ind fra de europæiske lande til undersøgelsen, er der i disse spørgsmål taget udgangspunkt i Institut for Menneskerettigheders mandat, når Institut for Menneskerettigheder har svaret.

Det vil altså gå bedre med integrationen, hvis Institut for Menneskerettigheder blev til Integrationspolitiet og fik udvidede beføjelser til også at tage sig af religiøses rettigheder?

”Vi har bare svaret på, hvilket mandat, Institut for Menneskerettigheder har,” siger Mandana Zarrehparvar.

Ubrugeligt indeks

Torben Tranæs, forskningsleder ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, som i mange år har forsket i integration, mener, at integrationsindekset offentliggjort af Institut for Menneskerettigheder er fuldstændig ubrugeligt.

”Indekset kan ikke bruges til at måle, hvem som er bedst til integration. Bestemt ikke. Jeg er tilhænger af, at man sammenligner love på tværs af lande, men helt uforstående over for, at man betragter disse love som udtryk for integration,” siger Torben Tranæs, der tilføjer:

”Hvis man vil lave hypoteser om lovgruppers betydning for integrationen, skal man se på effekten af kombinationer af love,” siger Torben Tranæs.

%d bloggers like this: