Endelig noget interessant i avisen

ildkugle.jpg

Ildkugle set over Danmark

Søndag aften observerede flere danskere et meget lysstærkt meteor, som også blev registeret af flere automatiske kameraer.

Ildkuglen kunne kl. 21.18 ses i adskillige sekunder og havde efter flere af observatørernes udsagn en klar hvidlig eller blålig farve, oplyser Tycho Brahe Planetariet.

Ud over de visuelle observationer foretaget med det blotte øje blev ildkuglen også registreret af to automatiske kameraer, der overvåger himlen.

Observationer af ildkuglen er meget vigtige for at kunne afgøre, hvilken bane meteoret har haft. Personer, der mener at have set ildkuglen, bedes derfor indberette deres observation på hjemmesiden www.ildkugle.dk

Med en bestemmelse af banen er det muligt at give et bud på, hvor eventuelle rester af ildkuglen er faldet til jorden. Selvom det er sjældent at finde stumper af ildkugler, så er det dog sket – bl.a. i forbindelse med en ildkugle over Århus i 1951.

Ski’vær’ mæ’ed – så tillykke med den guldmedalje, da. 

Verdensnaturfonden er rystet…

Nogle mennesker, dem med de altid gode intentioner på alle andres vegne, er eksperter i at skabe problemer for sig selv. Det minder om “Det Store Spring Fremad” i 60’ernes Mao-Kina, hvor man bl.a. myrdede alle gråspurvene (som spiste korn) med det resultat, at alle afgrøderne i stedet blev ædt af insekter, og hvor man tvang bønderne til at fremstille underlødigt, ubrugeligt jern i stedet for at passe markerne, så de døde af sult i hobetal. I modsætning til den kinesiske tragedie er dette her i hvert fald morsomt at se på:


Rygeforbud øger forureningen

Restauranters ønske om at holde rygerne varme i vinterkulden resulterer i ekstra forurening fra cafévarmere. Verdensnaturfonden er rystet.

<dommedagstrommer.mp3>

Trods årstiden lader restauranter og caféer ikke deres gæster ryste af kulde, mens de ryger en smøg udenfor. Efter rygeloven trådte i kraft har mange restaurationer valgt at lade de såkaldte cafévarmere stå tændt året rundt. Men ifølge miljøministeriet vil en varmelampe på en gennemsnitlig café udlede cirka to ton CO2 om året, og det er en ekstra forurening, som får miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden til at råbe vagt i gevær.

Hvorfor? Det er alligevel kun Al Gore og hans akavede disciple samt nogle få populister i Enhedslisten som stadig tror på, at der er sammenhæng mellem CO2-udledning og “global opvarming” – hvis der i det hele taget er mere “global opvarmning” end de almindelige udsving i temperaturerne. Der var således perioder i Middelalderen, hvor det var varmere end nu.

»Det er en rystende stor mængde, der kommer ud af en gasvarmer. For det svarer til den mængde, hver enkelt borger på jorden kunne slippe ud hvert år, hvis vi ikke havde nogen klimaproblemer«, siger John Nordbo, klimamedarbejder i Verdensnaturfonden. Han mener, at caféerne bør tænke sig om og slukke varmelamperne, så snart der er mulighed for det.

Hystader! Først forbyder I folk at ryge med henblik på ikke-rygeres “passive rygning”, og så synes i også at det er rimeligt at folk skal have lungebetændelse, hvis de overholder jeres latterlige forbud. Ren sundheds-fascisme på højt niveau! Gå ud og kram et træ, og lad venligst os almindelige mennesker være i fred, tak!

Artiklen stammer (naturligvis) fra Politiken

Kosovo’s historie

Fra dagens Informer:

Hvordan kan man forstå historien? Fra et punkt uden for historien eller som et historisk menneske, bundet til tid og sted? Kan historien forstås uden at tage historien i betragtning? Hvad er objektivitet og subjektivitet i historieskrivningen? Hvad er forholdet mellem fakta og tolkning?

Disse spørgsmål melder sig ved læsningen af Jens-Martin Eriksens anmeldelse af mit essay Kosovo – frontlinjen mellem kristendom og islam (10. januar). Det er det principielle spørgsmål, jeg er interesseret i, og jeg vil indlede med en række bemærkninger, som tjener til at belyse sagen.

At Eriksens omgang med stoffet er lemfældigt, vidner hans anmeldelse af mit essay om. Der er faktuelle fejl: Kosovo er ikke en ‘republik’ (FN’s resolution 1244); autonomien blev ikke ‘ophævet’, men indskrænket; etnisk udrensning blev ikke kun begået af serberne i Bosnien, men også af kroater og muslimer. De tre eksempler er udtryk for et bestemt standpunkt, hvor fakta bliver undertrykt i én ganske bestemt retning: Retningen er anti-serbisk.

Eriksen fejlhenviser: Han tilskriver mig udsagn af Aleksander Solsjenitsyn og Aleksander Zinoviev, som i deres indignation sammenlignede NATO’s krig med Hitlers og Stalins overtrædelse af folkeretten, et standpunkt, som USA’s tidligere udenrigsminister Henry Kissinger mente, burde tages alvorligt. Fejlhenvisningen tjener til: 1) at undertrykke sagen, nemlig spørgsmålet om overtrædelse af folkeretten; 2) at præsentere min kritik af NATO’s krig som en uhyrlighed.

Eriksen forveksler både personer og tekster. Det eneste citat, anmeldelsen indeholder, er ikke fra den bog, han anmelder. Det oplyser Eriksen ikke sine læsere om. Citatet, som stammer fra min bog Det sidste slag på Solsortesletten (1999), bruger Eriksen som et bevis på min forkastelse af menneskerettighederne. Hvorfor bragte han da ikke et citat fra mit nuværende essay i stedet for? Svaret er såre enkelt: Fordi mit nuværende essay bygger på dokumentation fra menneskerettighedsorganisationerne og antager menneskerettighedernes standpunkt for bedømmelsen af situationen i Kosovo. At han har overset dialektikken mellem de to bøger, kan undskyldes – menneskerettighederne kan bruges både til forsvar for livet og som et middel til at legitimere krig, tilsidesætte folkeretten og i sidste instans ophæve selve menneskerettighederne. At han argumenterer imod mit nuværende essay ved at sige det modsatte af, hvad der står i det, er derimod undertrykkelse af fakta. Det er et forsøg på at miskreditere mig.

Hvad er historie?

Med dette er vi nået til hjertet af den principielle diskussion. Hvad er historieskrivning?

Det er fakta plus tolkning og forbindelsen imellem dem. Det faktuelle aspekt i Eksjugoslaviens tilfælde er, som vist i mit essay, interessant, fordi misinformationen, som signaleret af primære kilder (militære kilder på stedet, f.eks. de vestlige generaler, FN-ansatte osv.) såvel som af de seneste medieanalyser, har været massiv. Misinformationen (halve sandheder, fordrejninger, fortielse af fakta) har selv været betinget af en forudfattet tolkningsmodel, som bl.a. hviler på det vestlige traditionsbrud og historieløshed. Således blev den historiske baggrund ignoreret, og dette netop i et område, hvor fortiden var materiel årsag til de nuværende fænomener (kommunistsamfundet, Titos særlige politik med hensyn til nationerne; II. verdenskrig; det osmanniske rige), og hvor den historiske erindring er stærk.

Det spørgsmål, der opstår i historieskrivningen, er således: Hvilken tolkning bidrager til den bedste forståelse? Den, som kun tager ‘øjeblikket’ i betragtning (hvad der udgør øjeblikkets realitet, er selv et spørgsmål om valg og fravalg), eller den, som tager den bredere historie med? Den, som placerer sig uden for historien, eller den, som prøver at læse historien på dens egne præmisser? Den, som har ét goldt og hovmodigt skema, som hele historien skal tvinges ned i, eller den, som forsøger at lytte til historien i dens kompleksitet?

Den historieforståelse, Eriksen repræsenterer, hviler på ét simpelt skema: Nationalstaten er af det onde; forankringen i den nationale kultur er årsagen til krige; tro og kultur skal uskadeliggøres; kristendom er skældsord. Skemaet er lige så enkelt som den marxistiske klassekampsreduktionisme og lige så anti-kulturelt og utopisk (det tilsigtede ideal er det universalistiske samfund).

Historieforståelsen er ‘subjektiv’, for mennesket er ikke forudsætningsløst, men betinget af den historie, han er en del af. Men den ‘objektivitet’, som Eriksen postulerer, er mindst lige så ‘subjektiv’, idet den hviler på et tilfældigt ideologisk skema. Den følger blot dagens politiske korrekthed, som i morgen vil være lige så meget ‘passé’ som marxismen, som er dens uindrømmede forudsætning.

Den type historieskrivning, som Eriksen repræsenterer, ønsker at etablere sig som den eneste gyldige læsning af historien og fratage både den akademiske forskning og den historieforståelse, som udspringer af historie og kultur og modsætter sig dagens ideologi, enhver legitimitet. Den er ikke andet end totalitær åndsformørkelse.

Exit CD

Det begyndte den 17. november 1973, da den frafaldne socialdemokrat Erhard Jakobsen stiftede midterpartiet i protest mod Socialdemokratiets venstredrejning. Dagen efter faldt Anker Jørgensens regering, fordi Erhard Jakobsen ikke nåede frem til afstemningen i folketingssalen. Ifølge hans egen forklaring, fordi hans bil løb tør for benzin.

😀

Da Anker Jørgensen i efteråret 1982 slap tøjlerne, gik CD med i firkløverregeringen under den konservative statsminister, Poul Schlüter. Fra 1982 til 1988 deltog Centrumdemokraterne i firkløverregeringer. Erhard Jakobsen og datteren Mimi tilgav aldrig Schlüter, at han i 1988 ofrede Centrumdemokraterne for at få De Radikale med i regeringen.

Erhard og si’ datter

– så mangler vi bare NA, R og Ø – narøvene, kunne man passende kalde dem, hvis man ser stort på retstavningen.

Fra dagens KrD

“Ren” eller “uren”

Via Kr. Dagblad:

Det står virkelig slemt til i England – se bare, hvad vi har i vente her i landet, hvis vi ikke passer på.

69-årige Sally Friday har lovet sig selv, at hun aldrig mere vil nærme sig en ekspedient med hovedtørklæde. Det løfte er afgivet, efter at den kvinde, der ekspederede hende i Marks & Spencers bogafdeling i den engelske by Reading, nægtede at røre den bog med bibelhistorier, som Sally Friday ville give sit barnebarn.

The now famous children’s bookKvinden sagde, at hun ikke ville røre bogen, fordi den var uren, siger Sally Friday til netmagasinet booktrade.info.

Marks & Spencer har beklaget episoden over for kvinden og undersøger nu sagen. Sagen bliver også fordømt af vicegeneralsekretæren i det muslimske råd i Storbritannien, Inayat Bunglawala, som beskriver ekspedientens ord som krænkende og opfordrer butikskæden til en grundig undersøgelse.

En talskvinde for Marks & Spencer siger efter foreløbige undersøgelser, at der tilsyneladende er tale om en misforståelse. At Sally Friday kan have hørt forkert.

Den køber Sally Friday ikke. Ekspedienten så ifølge Friday på bogen, nægtede derefter at røre den og tilkaldte en kollega i stedet.

– Jeg følte mig ydmyget, og forlod forretningen øjeblikkeligt.

Fra Daily Mail: Mrs Friday, who lives in Old Basing, Hants, went on: I have given it careful thought and still feel humiliated that because I am purchasing a children’s Bible story book, a cashier is able to object and refuse to put it through the till.

“Had this been a copy of the Koran I am confident any Christian person would be happy to do her job, and for this to happen in a Marks & Spencer of all places beggars belief.

“I am not racist but I have vowed never to let a person wearing a head-dress serve me again.

It will be a long, long time before I shop again at M&S.

Jeg ville heller ikke sætte mine ben i den forretning igen efter en sådan opvisning af muhamedansk supremacisme.