Kommentar til Tøger Seid-al-Fadins forsvar for sin logebroder

Debatindlæg af Henrik Ræder Clausen til Politikens leder den 14. januar – brilliant!

Se også denne artikel i Nyhedsavisen…

Tragisk at Politiken stadig ikke fatter en brik af hvad det vil sige at forsvare vores frihedsrettigheder. Det starter helt forkert med at nævne Jyllands-Posten som årsag til krisen. Det er helt forbi. JP og tegningerne var anledningen til krisen – årsagen var islamiske fundamentalister, der hader vores ret til at kritisere religion og tænke rationelt.

Men en ting har Politiken fattet – det var uforvarende. Jyllands-Postens redaktører ønskede ikke denne krise. Men pludselig stod vi i den, og så gjaldt det om at stå fast. Vi var under massivt internationalt pres, uden den forventede hjælp fra vores venner, men alligevel stod vi igennem takket været en usædvanlig principfasthed og mod fra de involverede.

Nu er der ikke længere tvivl om, hvem vi kan regne med, når det gælder om at forsvare grundlæggende rettigheder. Det er godt at vide.

Til gengæld har vi en samling sekundære personer, der henter sig en billig profilering på at bagtale dem, der bærer det tunge læs. Man kunne forvente, at de ville slutte op og være solidariske i at stå fast på ytringsfriheden. Men nej, den skal absolut bruges til selvisk profilering og interne skænderier.

Uffe Elleman-Jensen, der på ingen måde har noget i klemme her, har ellers en fin fortid med at forsvare østlandenes frihed mod Sovjetunionen. Men når det gælder om at forsvare sit eget land, skrider det helt for ham. Underligt.

Politiken og TS, der har et ganske anstrengt forhold til foreninger og personer, der tager Trykkefriheden alvorligt, har derimod alt på spil. Uden ytringsfrihed ingen fri presse, og uden fri presse ingen mening i at udgive en avis. Man skulle tro, at de gik forrest i kampen mod de reaktionære religiøse fanatikere, der jo ikke engang repræsenterer et bredt udvalg af muslimer. Ikke mindst i betragtning af at Politiken med sit udspring i det kulturradikale miljø har en stolt tradition for at kritisere misbrug af religion i tide og utide.

Men nej. Solidariteten kan hurtigt kastes over bord, når det gælder om at profilere sig mod et konkurrerende blad og gøre sig interessant i intellektuelle kredse. Så skidt med at vi sætter en grundlæggende rettighed på spil.

Hvornår vender det her mon? Hvornår forstår de inde på Rådhuspladsen, at ytringsfrihed og andre grundlæggende frihedsrettigheder ikke er givet af Gud, men er vundet af mennesker med mod og hjerte for sit samfund, og at disse rettigheder skal forsvares igen og igen for at blive ved med at eksistere? Af almindelige mennesker, journalister, tegnere, redaktører, der tør sætte noget på spil og stå fast på de ting, der virkelig har værdi.

Politiken kører i mine øjne på renomeet. Den har en strålende fortid bag sig, men hvis ikke vi ser risikovillighed og principfasthed bliver avisen kørt bagud af dansen, både af de borgerlige aviser, der virkelig har værdier at stå for, og af den underskov af blogge og internetmedier, der står klar til at bide de gamle, etablerede i haserne når de sover i timen.

Og naturligvis skal JP da ikke undskylde overfor Uffe, der stadig ikke har bidraget med noget som helst konstruktivt. Det manglede bare.