Kunstnere og – kunstnere

Fra Berlingske Tidende – ingen kommentarer:

»Du kommer ingen vegne med anstændighed og høflighed,« siger forfatteren, foredragsholderen, skuespilleren og debattøren Farshad Kholghi. »Du overskrider ikke nogen grænser, hvis du er tilbageholdende. Du overskrider kun grænser, hvis du er ærlig over for dine egne værdier og over for det, du selv føler.«

Sådan er det, mener Farshad Kholghi, og derfor bliver han ked af det, når en fremtrædende og normalt åbenmundet forfatter og debattør som Hanne-Vibeke Holst ikke vil mæle et ord, når hun bliver bedt om at bidrage til debatten om islamismen. Det var i en artikel i Berlingske Tidende lige før nytår, at hun ikke sagde noget, og paradoksalt nok var hun tavs i en artikel, der lige præcis tog udgangspunkt i det faktum, at stadigt flere fremtrædende europæiske intellektuelle af såvel borgerlig som u-borgerlig observans tager bladet fra munden og siger, hvad de mener. Men Hanne-Vibeke Holst ville altså ikke være med. Det ville hendes forfatterkollega Carsten Jensen for øvrigt heller ikke.

»Disse mennesker, altså de af dem, der tør trodse det islamiske diktatur, bliver tortureret, tæsket ihjel og skudt, fordi de har skrevet satiriske bøger om Muhammed eller islamkritiske kronikker eller debatindlæg, der hævder, at tørklæder er kvindeundertrykkende. Hanne-Vibeke Holst, derimod, tjener kassen på at kalde sig selv feminist, og jeg under hende det alt sammen, for hun er en dygtig skribent, og det er da fint, hvis nogen gider læse om hendes mosters hovedpine eller menstruation, eller hvad det nu er. Men hun skal ikke kalde sig aktivist, når hun ikke tør tage den kamp op, der lige nu er den allervigtigste, nemlig kampen mod islamismen. Det har jeg slet ingen respekt for.«

»Hvis Poul Henningsen havde ytret sig i dag, ville han formentlig blive beskyldt for at være racist og for at bedrive »hate speech«. Han ville jo ikke finde sig i noget, P.H. Det frisind, han stod for, betød ikke, at han sagde ja, ja, der skal også være plads til nazisterne, for vi skal jo være her allesammen. Tværtimod. Men i dag, hvor slaget igen skal slås, er der ingen P.H. Kunstnerne gider ikke tage slagsmålet. Selv om det er Danmark, der har oplevet Muhammedkrisen, og selv om det var danskere, der blev truet, og selv om det var danskernes flag, der blev brændt af, er der ikke lavet én eneste spillefilm om krisen, ikke ét eneste teaterstykke, ikke én eneste monolog.«

Heller ikke midt under balladen stod det, ifølge Farshad Kholghi, for godt til med kunstnernes evne til at sige fra. Han havde foretrukket, at billedkunstnere og forfattere og skuespillere og musikere havde foranstaltet en kæmpedemonstration på Rådhuspladsen, og han havde håbet, at budskabet til islamisterne i den forbindelse havde været, at hvis I vil dræbe de 12 tegnere, så skal I først dræbe os!

»Jeg kan love dig, at sådan en demonstration ville have givet sådan en modkraft til alle de vanvittige trusler,« siger Farshad Kholghi.

»Men den demonstration fik vi ikke. De eneste demonstrationer var demonstrationer, hvor pladderhumanisterne stod foran Jyllands-Posten på Kgs. Nytorv med et skilt, hvor der stod »sorry«, og det fik bare islamisterne til at stå endnu stærkere. Det gav endnu mere mod til dem, der er ude efter folk som mig selv eller Naser Khader og de andre, der tør gå mod strømmen.«

Hvad der også undrer Farshad Kholghi er, at der stadig er nogen, der mener, at vi danskere er gode til at lave politisk satire. »Med al respekt for Flemming Jensen og sådan nogle, så keder jeg mig, hver gang man gør grin med Fogh eller Pia Kjærsgaard. Det svarer til, at man koncentrerer sig om et tændt stearinlys, samtidig med at køkkenet brænder helt vildt. Det hænger slet ikke sammen,« siger Farshad Kholghi.

Selv er Farshad Kholghi blevet hyret til næste års Helsingør-revy. Han skal både spille med og skrive nogle tekster, og han håber det bedste: »Jeg vil helt klart bidrage med nogle ting, hvor folk tænker, gud, hvad sker der? Vi skal der hen, hvor folk ryster lidt i bukserne. Om jeg får lov til det? Det skal jeg love dig for, at jeg gør. Ellers bliver der ballade.«

3 kommentarer

  1. Hanne-Vibeke Holst og Flemming Jensen og Carsten Jensen hører en anden tid til. De har ikke balls når det gælder. De er de provinsielle andedams hjemmefødinge, der ikke har større fjender end Pia Kjærsgaard og VKO regeringen.

    Men de vil blive husket – forhåbentlig også i litteraturhistoriske antologier – for det de IKKE har sagt/skrevet efter Muhammedkrisen. De vil blive husket for IKKE at tage afstand fra islamisme, religiøs kvindeundertrykkelse og udemokratiske strømninger.

    Tak til Farshad Kholghi

  2. see this link – when Farshad Kholghis terror
    organisation killing 15 people in terror explotion – and continue your probaganda for democracy- LINK :

    http://edition.cnn.com/video/#/video/world/2008/04/13/von.iran.explosion.ap

    Farshad’s father b4 iran revolution totured people in shah’s prison – today he make probaganda for democracy- he forgot how his father raped and killed people wanted freedom of speech before 1979 in IRAN – so welcome to probaganda market in METROEXpressen – he is going to destroy denmark , in same way he destroyed iran – farshad and his father and bahai people cooperate with saddam over 10 years in toturing , kiling civilian shia people in iraq – reasonable all the time he make probaganda againist shia – because he want hide and wash 1000 civilians blood from his criminal terrorist hand.

  3. A man is not his own father.

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: