Lighed for enhver pris?

Martin Ågerup fra Cepos har nogle interessante betragtninger om lighedsbegrebet (og “velfærden”) i forbindelse med udgivelsen af hans nye bog, “Den retfærdige Ulighed”. I det gamle Sovjetunionen forsøgte man angiveligt at gøre alle folk lige – vi ved alle, hvordan det gik med dét projekt. Læs mere af interviewet på 180Grader.

Hvilke ulighedsskabende processer er retfærdige?
“Jeg er ikke sikker på, at udtrykket ‘ulighedsskabende’ er præcist. Man kunne bruge en fodboldkamp som metafor. Vi opfatter ikke et uafgjort resultat af en fodboldkamp som principielt set mere retfærdigt end en knusende sejr på 6-1. Fodbold er en ulighedsskabende retfærdig proces. Vi ville bestemt ikke billige, hvis dommeren midt i en kamp pludselig holdt op med at dømme efter reglerne til fordel for et mindre dygtigt eller mindre heldigt hold. Dommeren skal altså forholde sig upartisk og ikke intervenere til fordel for den ene part. Spillet skal afgøres af forskelle i de to holds boldkundskaber, samspil, fightervilje og held i en lige dyst. Her betyder ‘lige’, at man er lige for loven eller – i dette tilfælde – spillets regler. Markedet fungerer lidt ligesom en fodboldkamp med en fair og upartisk dommer – nemlig kunderne. Hvis en producent ikke formår at lave et produkt, som falder i kundens smag, vil kunden vælge et andet produkt. På et frit marked er det de producenter, der bedst forstår at tilfredsstille kundernes ønsker, som ‘scorer flest mål’ – altså tjener flest penge og vinder markedsandele. Konkurrencen medfører, at kunderne får det størst mulige udvalg af de bedst mulige produkter til de færrest mulige penge. Markedet er kundernes bedste ven – og eftersom vi alle sammen er kunder, er markedet menneskets bedste ven. Konkurrencen på markedet medfører imidlertid også, at nogle producenter vinder kundernes gunst, mens andre taber den og i sidste instans må lukke og kaste sig over noget andet. En anden måde at sige dette på er, at nogle tjener langt flere penge end andre, ligesom de bedste fodboldhold i ligaen scorer langt flere mål og får langt flere point end de dårlige. Fodboldmetaforen er dog ikke fuldt dækkende. For mens det ene holds sejr i fodbold altid indebærer det andet holds nederlag, så medfører udvekslingen på markedet i det lange løb en gevinst for alle deltagere.”

Uretfærdig lighed

Hvis ulighed kan være retfærdig, kan lighed så være uretfærdig?
“Ja, økonomisk lighed skabt gennem omfordeling er uretfærdigt. Lighed bør ikke være en politisk målsætning i et samfund. Jeg bekender mig til et samfund, der skal hjælpe personer, der ikke kan klare sig selv. Det er faktisk et meget moderat borgerligt, man kunne kalde det socialliberalt, udgangspunkt. Men der er ingen moralske argumenter for en generel omfordeling til mennesker, der sagtens kan forsørge sig selv, som vi ser det i dagens samfund. Personlig frihed indebærer samtidig et personligt ansvar for konsekvenserne af egne handlinger. Den danske velfærdsstats kraftige omfordeling fratager borgerne en del af ansvaret for egne handlinger og beslutninger vedrørende for eksempel uddannelse, karrierevalg eller opsparing. Nogle mennesker er dygtigere, mere flittige eller mere risikovillige end andre. Alle disse ting har konsekvenser, herunder konsekvenser for hvor meget man tjener. Gennem omfordeling kortslutter man forbindelsen mellem friheden til at handle og ansvaret for sine egne handlinger. Og det er alvorligt, for denne forbindelse er selve grundlaget for et frit samfund.”