Bashy viser sit samfundssind

Har den mand stadig opholdstilladelse i Danmark?

Hård kritik af Danmark for racisme

bashyquraishy.jpg International gruppe med dansk-pakistaneren Bashy Quraishy i spidsen langer igen ud efter Danmark for udbredt racisme og diskrimination. Jyllands-Postens Muhammed-tegninger fremhæves.

Der er drøje hug til den danske regering, organisationer, medier og den danske befolkning i den årlige rapport fra ENAR (European Network Against Racism, AL), en uafhængig europæisk organisation, der med base i Bruxelles bekæmper racisme i EU-landene.

Racisme-kortet spilles igen, på bedste orwellianske newspeak-manér. Islam er stadig ikke en RACE, men en IDEOLOGI. Er der nogen der gider fortælle Bashy det???.

“Negativ dækning”

Blandt de mest markante begivenheder i Danmark sidste år fremhæves Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger:

“Medierne og i stigende grad internettet bringer ikke blot information til offentligheden, men har magten til at påvirke den offentlige mening. Desværre har de fleste danske mainstream-medier været uansvarlige i deres dækning af etniske og religiøse minoriteter, især muslimske miljøer.

De stakkels, stakkels forfulgte muhamedanere…. OFFERROLLE-KLYNK!

Sådan negativ dækning har haft en ødelæggende effekt på forholdet mellem flertal og mindretal. Et sørgeligt eksempel er bestillingen og offentliggørelsen af fornærmende karikaturer af Profeten Muhammed i avisen Jyllands-Posten,” fremgår det af rapporten “ENAR Shadow Report: Racism in Denmark”.

Den danske del af rapporten, der dækker alle 27 EU-lande, er skrevet af ENAR’s formand, dansk-pakistaneren Bashy Quraishy. Rapporten er langt fra videnskabeligt funderet, men baserer sig på iagttagelser og samtaler med en række eksperter og debattører.

Eksperter? Debattører?

Arbejdet er finansieret af legater fra Compagnia de San Paolo og Open Society Institute, der har milliardæren George Soros i baggrunden.

Rapport skal udfylde huller

Målet er ifølge forfatteren at udfylde de huller, som ikke dækkes af officielle data og statistikker, og over 40 sider følger det ene eksempel efter det andet på en stigende grad af racisme og diskrimination mod etniske mindretal i Danmark.

Bassemanden må tænke på, at vi ikke længere bare ukritisk lukker arabiske tæppehandlere, anatolske gedehyrder og somaliske eunukhandlere ind i landet.

Bashy Quraishys rapport fremhæver, at det er gået ned ad bakke, siden den nuværende regering kom til magten i 2001, støttet af “det ekstreme højrefløjsparti Dansk Folkeparti“:

“Dette har resulteret i implementeringen af mange meget strenge love angående asyl, familiesammenføring, turistvisa, nedsættelse af økonomisk støtte til fattige familier, fjernelse af midler til etniske minoriteters græsrodsorganisationer (NGO’er), lukningen af organisationer, der arbejdede med anti-racisme og for etnisk ligestilling. På den lovgivningsmæssige front har regeringen fremsat få nye love og revideret gamle love, som har gjort livet meget svært for etniske og religiøse minoriteter,” skriver Bashy Quraishy.

Ja, og det kan du ikke li’, vel, Bashy, da du helst så hele din pakistanske klan leve på evig forsørgelse her i Danmark uden at lave en skid – ligesom du selv har gjort i en menneskealder. Hvis du hader Danmark så meget, så rejs dog til Islamabad, ned til dine venner i Hara Masjid – der giver det mange flere points at lege Islamic Rage Boy!!

Racismeparagraf ikke god nok

Han mener, at den danske lovgivning mod racisme – straffelovens paragraf 266B – er utilstrækkelig og anvendes alt for sjældent.

Ja, bare man kunne hive sine modstandere i retten for deres meninger. Det er jo et synspunkt Bashy deler med mange dhimmiserede danskere.

Quraishy ser gerne, at ordet islamofobi indskrives direkte i straffeloven.

Ja, det tror jeg gerne. Ordet er ganske vist en konstruktion, men selvfølgelig lyder det i Bassemandens ører bedre at islamskeptikere og -modstandere påhæftes en psykiatrisk diagnose. Det gjorde vore kammerater i Arbejderparadiset Sovjetunionen jo også flittigt.

Flere passager handler om den antiterror-lovgivning, der flere gange siden 2001 er blevet strammet, men som ifølge Bashy Quraishy har en uheldig profil, fordi det ofte er muslimske borgere, der påkalder sig mistanke. Her mener han bl.a., at politiet i vid udstrækning anvender racial profiling, altså udser sig mistænkte alene på baggrund af etnicitet,

If it walks like a duck… det er sgu jeres egen skyld.

… og han kritiserer, at politiet ofte har tv-journalister med, når det f.eks. gennemfører razziaer mod små forretningsdrivende af anden etnisk herkomst.

Hvilket er direkte løgn. Politiet har ingen aftaler af den art med pressen.

“Der har været nogle få positive initiativer fra politiets side, selv om de har været få, der har været langt imellem dem, og de har kun været lokale.”

Diskrimineret i lufthavnen

Personligt kan Bashy Quraishy bidrage med sine erfaringer fra Københavns Lufthavn:

“Jeg har bemærket, at ved alle mine afrejser fra Københavns Lufthavn er min bagage blevet undersøgt. Min kuffertlås er brudt op og indholdet undersøgt uden en undskyldning – kun et klistermærke med ordene ‘Security Check’. Der er ingen tvivl om, at racial profiling bliver anvendt som et antiterror-tiltag. Amnesty International USA påpeger korrekt, at racial profiling opfordrer til had og underminerer nationalt sammenhold.”

Jeg har været ude for at have en tolders finger oppe i… nå (hrm). Det var måske også “racial profiling”???

Islamofobi i medierne

Helt galt står det ifølge rapporten til med massemedierne i Danmark.

Det kan ikke være DR eller Politiken, vor kære Bashy tænker på.

“I årevis har MediaWatch bevidnet og dokumenteret stigningen i islamofobi i Danmark og hvordan medierne misbruger ytringsfriheden til at fornærme og nedgøre ikke blot de muslimske miljøer, islam, den hellige bog (Koranen) og selv Profeten Muhammed,” fremgår det – idet han formentlig forveksler nyhedstjenesten MediaWatch A/S med sit eget MedieWatch.

ROTFL!!!

Her vender forfatteren igen tilbage til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og konstaterer, at fredelige muslimske protester i Danmark blev mødt med danske myndigheders og mediers forsvar for avisens ytringsfrihed, hvilket ifølge Bashy Quraishy udløste “skamfulde angreb på islam og muslimske miljøer i Danmark“.

De voldelige angreb på de danske ambassader og konsulater i Mellemøsten nævnes kun en enkelt gang i en bisætning – til gengæld har Bashy Quraishy fundet anledning til at nævne udgivelsen sidste år af bogen “Karikaturkrisen – en undersøgelse af baggrund og ansvar” af Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, og Rune Engelbreth Larsen, “forfatter og historiker”. Han nævner derimod ikke sin fortid som næstformand i Minoritetspartiet, der havde samme Engelbreth Larsen som formand.

Det gode eksempel: Asmaa

Mellem kritikpunkterne nævner Quraishys rapport en række eksempler på såkaldt “Good Practice”, og i afsnittet om medierne fremhæves en omdiskuteret programserie på DR2:

“Et eksempel på good practice i medierne var, da DR2 hyrede en ung studievært – Asmaa Abdol Hamid – til otte interviewprogrammer om islam. Da Asmaa bærer hovedtørklæde, blev tv-chefen bombarderet med emails, breve, en underskriftindsamling og artikler i aviserne, der krævede, at DR2 ikke tillod Asmaa at præsentere programmer. Heldigvis bøjede tv-ledelsen sig ikke for presset, og det lykkedes Asmaa at forblive en del af programmet.”

Det fremmedfjendske Danmark

Bashy Quraishy optrådte sidste år som en af eksperterne i en stærkt kritisk rapport fra Europarådet om Danmark. Forinden havde han til den franske avis Le Monde sagt, at “intet andet EU-land er mere islamofobisk og fremmedfjendsk” end Danmark. Senere præciserede han, at udtalelsen var møntet på de danske myndigheder – ikke på danskerne som sådan.

Du glemmer vist, hvem der vælger de danske myndigheder, din elendige bagdørs-muhamedaner. Pyha, så fik jeg luft…

Læs mere på Veritas Universalis

Cuba og Hviderusland er OK, men Israel…

UN Ends Scrutiny of Cuba and Belarus, Indicts Israel

By a vote of 165 to 7, a UN General Assembly committee last Friday approved “institution-building” changes to the Human Rights Council that actually weaken or eliminate several of its key institutions. The package scraps the independent investigators of abuses in Cuba and Belarus, makes it harder to criticize specific countries for violations, and institutes the permanent censure of Israel as a fixed agenda item, an initiative pushed by the group of Islamic states.

The U.S., Canada, Australia, Israel and three Pacific Island states voted in opposition. The European Union countries supported the package, arguing it was the best possible compromise to preserve a functioning council.

Nå, så DET gjorde vi. Der er ingen der har spurgt EU’s befolkninger, eller husker jeg forkert??? Min tillid til UN kan efterhånden ligge på spidsen af en knappenål. Pampervælde uden sidestykke – George Orwell presser sig på…

The changes were first adopted on June 19, 2007 by the Human Rights Council in Geneva under dubious circumstances. As documented by a UN Watch photo timeline, “How the Human Rights Council Was Born(OBS: MSWord-dokument) — an eye-opener into the dark side of international law and diplomacy—the package was rammed through in middle of the night, with Canada denied its right to vote. The council then proclaimed that it was unanimously approved, with vice-president Dayan Jayathilake of Sri Lanka saying, “there is a consensus that there was a consensus.” As shown in the timeline, UN documents were then doctored to hide the irregularities. Although the U.S., Canada, and Poland filed official objections in July, the outright revision of history was ignored by UN officials.

During last week’s debate, Canadian officials recalled how the chair in June had used “procedural manoeuvring” to sideline Canadian delegates as they sought to call a vote at that time on the package. “We categorically reject the manner in which the … package was pushed through at the council,” said Henri-Paul Normandin, Canada’s deputy representative at the UN. “Canada was denied its sovereign right to call a vote … (and) in using the ends to justify the means, the human rights council set a very dubious precedent.” Zalmay Khalilzad, the U.S. ambassador to the UN, said a national election conducted in the same way the council sidelined Canada would be declared “unfree and unfair.”

In a campaign led by UN Watch, some 30 NGOs from around the globe urged General Assembly members to excise the regressive measures. However, Western states claimed that opening the package would jeopardize the mechanisms of the council that work.

How much actually works in this new era—with a council almost entirely dominated by the agenda of repressive regimes—is questionable. The backsliding of the past year has no precedent. The democracies are outnumbered, on the defensive, and losing badly.

The new changes of the package include the following:

The experts who reported on human rights violations in Cuba and Belarus were eliminated. This came even as the General Assembly a few days later adopted a resolution condemning Belarus for silencing political opposition, arbitrary detention, harassing journalists—and for its non-cooperation with the human rights council expert on Belarus that the UN itself had just fired.

Placing the remaining 10 country monitors—who report on atrocities in places like Sudan and North Korea—on the chopping block, in what it euphemistically calls a “review” process.

A new rule—deceptively crafted as a mere guideline—that will make it harder than ever before to pass any resolution criticizing a human rights abusing country by name.

A so-called “code of conduct” which was designed by China, Algeria, and the council’s other authoritarian regimes in order to cow independent human rights monitors into silence.

The permanent indictment of Israel under a special agenda item, reviving what the UN Department of Public Information described last year as “the agenda item targeting Israel.” This was publicly criticized by Secretary-General Ban Ki-moon on June 20, 2007, as a breach of the council’s own principles.

There was, however, a rare glimmer of light this week, when a General Assembly committee—the same one that approved the above package—managed to rebuke some of the world’s worst human rights abusers. A resolution on North Korean violations passed by 97-23, with 60 abstentions. Another resolution strongly condemned violence against peaceful demonstrators in Burma, now known as Myanmar, with a vote of 88-24, with 66 abstentions. A third vote expressing deep concern at rights violations in Iran passed by 72-50, with 55 abstentions. (Abstentions ≈ blanke stemmer)

What this means, ironically, is that while support for meaningful human rights action can still be found in some UN bodies, the 47-nation Human Rights Council is not one of them.

Package rammed through, Canada denied right to vote

June 19, 4:21 pm — Canadian representative Terry Cormier: “By denying Canada its right to call for a vote, this Council threatens to undermine not only its own rules of procedure and those of the General Assembly, but more than sixty years of established practice of the UN, which is based on the fundamental principle of equality of all of its members states… such a precedent stands to affect more than the interests debated today.” (Click to see full timeline)

Express your opinion: visit the UN Watch Blog.