Hans Hauge i JP (læs det hele)
DET ER BLEVET mode at skjule, hvad man er. Folk bliver meget fornærmede, når jeg kalder dem marxister, leninister, kommunister og socialister. Selv om de er det.
I stedet for at bruge de grimme ord, kalder de sig humanister. En humanist kan dels betyde en socialist, eller det kan betyde en, der arbejder på et humanistisk fakultet.
En pige, der læser fransk, er humanist. Jeg er også humanist. Men jeg er jo ikke rigtig humanist, for jeg er ikke socialist. Det er jo sådan, at man på de humanistiske fakulteter gør alt for at ansætte folk, der er humanister i begge betydninger af ordet. Det er godt at være med i Enhedslisten eller Socialistisk Folkeparti, hvis du vil have en forskerstilling.
Endog teologi er blevet identisk med humanisme – altså i den nye betydning. F.eks. har nogle teologer fra Aarhus Universitet skrevet en bog imod Fogh.
Disse forskere får nu point for deres indsats, for denne bog vil indgå i en stor forskningsbase, hvor den vil blive katalogiseret. De vil få 0,7 point efter det nye system og derfor flere penge.
Jeg skriver dette efter valget. Nu vil humanisterne igen skumme af raseri og ansætte flere forskere, så det endelig kan lykkes at bidrage til, at Søvndal kommer til magten. De vil jo gøre en forskel og forandre verden, som Marx sagde.
…
Kulturforskerne fordømmer Muhammed-tegningerne. Medieforskerne fordømmer regeringens mediepolitik. Teaterforskerne fordømmer Brian Mikkelsen. Litteraturforskerne litteraturkanonen. Og resten regeringen. I sandhed er det humanistiske fakultet en stor Gammel Alliance.
Filed under: venstrefløj | Tagged: Hans Hauge, humanisme | Kommentarer lukket til “Humanister”