Exit Rune Lund

Via TV2 Nyhederne:

To-et-halvt år i Folketinget blev det til i denne omgang for Enhedslistens Rune Lund, der trak en nitte, da Enhedslisten gik to mandater tilbage. Måske er tabet til at overvinde for Rune Lund, der selv har forklaret, at han egentlig ikke havde noget ønske om at komme i Folketinget, men at det “bare skete”. Den 31-årige Rune Lund har i Folketinget blandt andet fokuseret på EU-spørgsmål. Han har været folketingskandidat siden 2003, og er i det civile liv stort set færdig med et studie i statskundskab.

Man kommer til at tænke på Mogens Glistrups ord om Svend Auken: “Hvad skal vi med folk, der læser statskundskab? Det kommer der bare sådan nogle som Svend Auken ud af…”

Tidligere blev Lunds engagement blandt andet vækket i forbindelse med Operation Dagsværk, som han var formand for i en periode, samt i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Før tiden i Folketinget har Rune Lund arbejdet som pædagogmedhjælper, hjemmehjælper og fredsvagt i Guatemala. Kort før valget overnattede han på en papkasse i Flakhaven i Odense som led i en kampagne om at afskaffe fattigdom.

Han er vel nok en helt. Anna her har boet et halvt år i en indisk landsby, med lerklinede gulve, uden indlagt vand, med åbent ildsted i hjørnet, og levet af ris, chapatis og linser nøjagtig som lokalbefolkningen. Papkasse i Flakhaven – “fattigdom” – gudfaderbevares.

%d bloggers like this: