PEN’s kovending

Af Katrine Winkel Holm, Næstformand i Trykkefrihedsselskabet af 2004, Berlingske Tidende | 17.10.2007 (intet link)

Hirsi ali. I løbet af præcis en uge er det lykkedes Dansk PEN at foretage en kolossal kovending i Hirsi Ali-sagen. Hvor er det glædeligt, at PEN er blevet klogere. Og hvor er det tankevækkende: Først da kulturministeren bliver varm på ideen, bliver PEN også varm. Indtil da var Dansk PEN kølig, kritisk og apatisk over for forslaget.

I begyndelsen af oktober kom det frem, at den hollandske regering ikke længere vil betale udgifterne til det sikkerhedsopbud, den islamkritiske forfatter Ayaan Hirsi Ali har brug for på grund af de mange mordtrusler, hun har modtaget.

Hvor dybt kan Holland egentlig synke, var vi mange, der tænkte. Men der var andre, der gjorde mere end at tænke. Viceborgmesteren i Odense, Alex Ahrendtsen (DF) foreslog, at Odense skulle tilbyde at give husly til den mordtruede forfatter. Den såkaldte friby-ordning, foreslået af kulturministeren og integrationsministeren, giver nemlig mulighed for at hjælpe forfattere i Hirsi Alis situation. God idé, tænkte vi i Trykkefrihedsselskabet, som sammen med Dansk PEN har været med til at udforme lovforslaget om fribyordningen.

Stor var vores forundring, da Dansk PEN trådte frem i forskellige medier og vendte tommelfingeren nedad til viceborgmesterens idé. »Urealistisk«, lød det for eksempel i Jyllands-Posten 9. oktober fra daglig leder af Dansk PEN, Mille Rohde, for Ayaan Hirsi Ali er ifølge Dansk PEN slet ikke omfattet af ordningen. Hvad skal man med en fribyordning for truede forfattere, hvis den ikke omfatter en dødstruet forfatter som Hirsi Ali? Men Mille Rohde fastholdt sit synspunkt: »Ayaan Hirsi Ali står ikke på PENs liste over truede forfattere. Skulle afgørelsen falde i dag, ville jeg derfor sige, at hun ikke er kvalificeret«.

Nu er Mille Rohde slet ikke ene om at afgøre, om Hirsi Ali er kvalificeret til at være med i fribyordningen. Trykkefrihedsselskabets vurdering vejer lige så tungt som Dansk PENs, selv om Dansk PEN har en påfaldende tendens til at glemme at nævne sin samarbejdspartner over for pressen. Og i Trykkefrihedsselskabet var vi målløse over PENs apatiske forhold til Hirsi Ali-sagen. Som om en ligegyldig teknikalitet skulle diskvalificere hende fra at stå på listen over dødstruede forfattere. Står Hirsi Ali ikke på listen, er det listen, der er noget galt med. Det kunne PEN have sagt, men gjorde det ikke. Den eneste besked, Dansk PEN kom med, var, at det var som politiker og ikke som forfatter, Hirsi Ali var blevet kendt, og at det udelukkende er forfattere eller skribenter, der omfattes af fribyordningen (Jyllands-Posten 9/10).

PENs nedadvendte tommelfinger medførte, at Odenses borgmester rystede beklagende på hovedet over sin viceborgmesters forslag: Det duer desværre ikke.

Men selvfølgelig gør det det. Det eneste krav er, at Hirsi Ali kommer på ICORNs liste over truede forfattere. Derfor henvendte Trykkefrihedsselskabet sig den 10. oktober til ICORN og bad om at få Hirsi Ali optaget på listen. Dér står sagen nu. I øjeblikket vurderer ICORN i samarbejde med sin nære sam-arbejdspartner International PEN, om Hirsi Ali er kvalificeret. Man må gå ud fra, at det er en formssag.

I mellemtiden har kulturministeren opfordret kommunerne til at give Hirsi Ali friby-beskyttelse, og nu strømmer de kommunale invitationer ud til Ayaan Hirsi Ali.

Og vender Dansk PEN stadig tommelfingeren nedad? Nej, Dansk PEN er som forvandlet. Forslaget er ikke længere »urealistisk«. Nu er Dansk PEN pludselig varm fortaler for invitationen, ja at dømme ud fra artiklen i denne avis 16. oktober er Dansk PEN nærmest ophavsmand til ideen og skyld i, at Hirsi Ali nu står på ICORNS liste over truede forfattere, hvad hun i parentes bemærket ikke gør endnu. Alt i Dansk PENs attitude er ændret – ud over Rohdes vedholdende ulyst over at nævne Trykkefrihedsselskabets aktier i fribyordningen.

I løbet af præcis en uge er det lykkedes Dansk PEN at foretage en kolossal kovending i Hirsi Ali-sagen.

Hvor er det glædeligt, at PEN er blevet klogere. Og hvor er det tankevækkende: Først da kulturministeren bliver varm på ideen, bliver PEN også varm. Indtil da var Dansk PEN kølig, kritisk og apatisk over for forslaget.

Så det er ikke kun Dansk PEN, der er blevet klogere. Vi andre er også blevet klogere på Dansk PENs engagement i forsvaret for ytringsfriheden. Eller mangel på samme.

Reklamer
%d bloggers like this: