Kinesisk globaldiktatur

dalailama.jpg

Det har udløst vrede i Kinas regering, at USA vil overrække landets højeste civile orden til Tibets åndelige eksilleder Dalai Lama.

Forholdet mellem USA og Kina kommer til at lide “alvorlig skade”. Sådan lyder det fra Kinas udenrigsministerium oven på den amerikanske Kongres’ beslutning om at hædre Dalai Lama.

USA’s kongres vil give landets højeste civile orden – Kongressens Guldmedalje – til den tibetanske eksilleder Dalai Lama.

angry_chinese.jpg

Vreden i Kinas ledelse er ikke blevet mindre efter, at Det Hvide Hus har bekræftet, at præsident George W. Bush vil deltage i den planlagte ceremoni onsdag.

Surprise, surprise…

ungdomshuset200599a.jpgFra 180Grader

Under dække af, at det såkaldte G13-initiativ angiveligt ikke er voldeligt, gik overborgmester Ritt Bjerregaard torsdag til møde med unge fra det venstreradikale miljø i København, som ønsker et kommunalt betalt klubhus, et såkaldt “Ungdomshus”, til deres aktiviteter. Men internt i miljøet indrømmer G13-aktivisterne helt åbent, at de ikke tager afstand fra vold, og at de sagtens kan finde på at benytte sig af stenkast igen, hvis det er strategisk hensigtsmæssigt.

“Nogen gange er vi militante på ‘stenkast er godt’-måden og andre gange militante på ‘det er fedt at skubbe politiet’-måden,” skriver en tilsyneladende central person fra G13 på debatforummet på modkraft.dk, en netportal for den yderste venstrefløj i Danmark.

… ikke udelt opbakning

Der er ikke udelt opbakning til DR’s licensopkrævning. Det tidligere mediemonopol vurderer selv, at man går glip af 342 millioner kroner fra manglende licensbetaling.

Det kan godt være, at licensbetalingen til Danmarks Radio er tvungen, men det er der nu efterhånden ganske mange danskere, som vælger at se stort på. DR vurderer selv, at indtægterne fra de mange danskere, der har fravalgt licensen, er i størrelsesordenen 342 millioner kroner. Det skriver Berlingske Tidende.

180.000 husstande og 60 procent af erhvervslivet har valgt ikke at betale til Danmarks Radio. Generaldirektør Kenneth Plummer, der netop har stået i spidsen for DR’s spareplan på 287,5 millioner, kunne godt tænke sig, at danskerne blev nødt til at framelde sig licensen i stedet for at tilmelde sig, men han afviser heller ikke en finansiering over den almindelige skattebillet.

To partier i Folketinget ønsker fortsat at få sat DR på finansloven. Det er Enhedslisten og Det Radikale Venstre.