I anledning af “svineinfluenzaen”

Gris på gaflen

Gris på gaflen

Se, når der er blevet råbt “ULVEN KOMMER!!!” tilstrækkeligt mange gange, tager jeg det ikke alvorligt mere.
Hvad er det mon nu, vores opmærksomhed skal afledes fra?

Nå, men i denne anledning kommer her (spids ører, Hodja) opskriften på Anna’s Deller:

Annas Deller

  • Hakket kalv+flæsk 1 kg
  • 1 stort finthakket løg, brug gerne en CO2-producerende køkkenmaskine til at hakke dem med.
  • 3 skiver Back Bacon, lidt finthakket
  • et nip stærk chilipulver efter smag ELLER et godt nip timian, gerne frisk fra haven
  • salt
  • friskkværnet, sort peber, 1 str. tskf.
  • en smule Durum-hvedemel (for konsistensen).

Røres godt, og afkøles i køleskab en halv times tid inden stegning.

Steges i smør på pande til overfladen er gylden.

Tilbehør:

Hertil serveres nye kartofler og en god, brun rigelig sovs (husk ribs-geléen ved tilsmagning), og det smager godt med en kold øl (gerne en IPA fra Rise Bryggeri) til.

Rødbeder/syltede agurker står selvfølgelig også frit for. Og prøv med bløde løg!

Velbekomme!

5 svar

  1. Er det ikke svært at stege dem igennem, når farsen er kold? Eller det er måske netop pointen?

  2. Min mor kan ikke lave mad, om det så gjaldt livet.

  3. [...] more "mousse-like" texture of quenelles (I've never had them). Gefilte Fish Quenelles Frikadeller You should try them [...]

Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.