Vore nye EU-partnere?

Halshugning, Saudi-Arabien

Halshugning, Saudi-Arabien

Politiken:

Antallet af henrettelser i Saudi-Arabien er stærkt stigende ifølge en rapport fra Amnesty International, der samtidig kritiserer omstændighederne omkring dødsdommene. Det sker ved halshugning. Som oftest offentligt. Nogle gange bliver liget efterfølgende korsfæstet.

Det sker gennem konkrete eksempler såsom udenlandske statsborgere, der er blevet idømt dødsstraf, men først fandt ud af det på morgenen for deres henrettelse, fordi de ikke forstod arabisk.

71 henrettelser i år
Stigningen i henrettelser kommer oven på flere års fald. I 2000 registrerede Amnesty International 123 henrettelser, hvorefter antallet de efterfølgende år faldt helt ned til under 100. Men sidste år kunne Amnesty International igen registrere over 100 henrettelser – mere præcist 158, hvilket svarer til over tre hver uge.

Til og med august i år er 71 mennesker blevet henrettet, hvilket lægger op til et lignende højt tal for 2008.

Issa Bin Muhammad ’Umar Muhammad er en af de skæbner, der snart kan komme til at ligge bag numrene i statistikken. Han stammer fra det afrikanske land Tchad og blev ifølge Amnesty International dømt til døden ved retten i Medina i februar i år for røveri og overfald, som han begik som 17-årig.

Ifølge dommen beløber hans påståede forbrydelser sig til »moralsk fordærv på jord« i henhold til sharialoven.

Utroskab fører til stening
Amnesty International kritiserer netop Saudi-Arabien for – stik imod FN’s konvention om børns rettigheder – at dømme personer under 18 år til døden.

Men rapporten rummer mange andre kritikpunkter, som at utroskab kan føre til dødsstraf ved stening, at de dødsdømte ikke altid har fået juridisk hjælp eller forsvar, samt at op mod halvdelen af alle dødsdømte er udenlandske statsborgere fra fattige tredjeverdenslande.

»Ofte alene i et fremmed land uden pårørende at hente hjælp hos bliver deres retssager fremført på arabisk, men tit uden hjælp fra oversættere, efterladende dem i tvivl om deres sag. Nogle er ikke engang klar over, at de er blevet dømt til døden ved deres retssags slutning – i nogle tilfælde bliver de dødsdømte først klar over deres dom, den samme morgen de skal henrettes«, står der i rapporten.

En barst proces
Lederen af Amnesty Internationals program i Mellemøsten Malcolm Smart kalder den høje andel af dødsdømte gæstearbejdere for »uforholdsmæssigt mange tilfælde og diskriminerende«. Han tilskriver dommene »nationale eller etniske begrundelser« og fortsætter sin kritik af Saudi-Arabien:

»Den proces, hvorved dødsstraffen idømmes og eksekveres, er barsk, generelt hemmelighedsfuld og i store træk uretfærdig. Dommerne, der overvejende er mænd, kan idømme dødsstraffe for vagt formulerede og ikke-voldelige forseelser«.

Amnesty International har ført statistik over baggrunden for dødsdommene siden 1990 og frem til nu med 2001 som undtagelse. Tallene viser, at andelen af dødsdomme udstedt på baggrund af mord er mindre end andelen udstedt på baggrund af sager uden dødbringende kriminalitet. Den ikke dødbringende kriminalitet handler i høj grad om stoffer.

Amnesty siger stop
På baggrund af rapporten vil Amnesty International blandt andet have kongedømmet til at erklære et øjeblikkeligt stop for henrettelser og beder landet om at tilbyde en ny retfærdig rettergang uden mulighed for dødsstraf.

Saudi-Arabiens ambassadør i Danmark havde i går ikke tid til et interview, hvor han kunne have haft lejlighed til at forklare stigningen og svare på kritikken fra Amnesty International.

Ifølge organisationen selv retfærdiggør de saudiarabiske myndigheder deres fortsatte brug af dødsstraf med, at der findes grundlag for den i den islamiske sharialov, og at straffen er et effektivt afskrækkende middel mod kriminalitet, og henviser til den relativt lave kriminalitetsrate i landet.

USA’s pres er dæmpet
Siden 2000 har Saudi-Arabien gennemført en del reformer inden for retssystemet, som Amnesty International havde håbet ville stoppe eller mindske antallet af dødsstraffe. Når det ikke er sket, kan det ifølge Morten Valbjørn, der forsker i Mellemøsten ved Aarhus Universitet, hænge sammen med, at der ikke længere er det samme pres for demokratisering på Saudi-Arabien som før.

»Op til og lige efter begyndelsen på Irakkrigen var landene i Mellemøsten – heriblandt Saudi-Arabien – bekymrede for deres forhold til Vesten, og George Bush forlangte en demokratisering af landene. Men siden 2005 er man begyndt at nedtone kravet om demokratiske reformer til fordel for, at regimerne kan sikre stabilitet. Man ser igennem fingre med, hvad der ellers sker, hvis bare det ikke skriger for meget til himlen«, siger Morten Valbjørn og giver sit bud på en del af baggrunden for holdningsændringen:

»Saudi-Arabien har så meget olie, at landet kan styre markedet ved at kaste mere olie på det, hvis blot det lyster. Derfor er USA afhængig af et godt forhold til Saudi-Arabien«, siger han.

På verdensplan har 137 lande afskaffet dødsstraf, mens 60 stadig bruger den.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: