Nu er det jo blevet sådan, at selv politibetjente kan blive straffet for at have en Leatherman-tool på sig under tjenesten. Det går jo helt over gevind.
De kriminelle, som i forvejen er hamrende ligeglade med loven, skaffer sig alligevel de våben, de skal bruge.
Voldsmænd ligeså – så lad os forbyde glas og askebægre og stilethæle på beværtninger. Man kan punktere en lunge med en ganske almindelig blyant – så lad os forbyde blyanter og kuglepenne – alle har jo alligevel PC i dag.
Sådan kan vi blive ved – almindelige mennesker gøres kriminelle, hvis de har en lommekniv – de virkeligt kriminelle har automatvåben og sværtkalibrede pistoler – selv panserværnsvåben er blevet brugt af kriminelle her i Danmark.
En bekendt af mig fik en voldsdom for at have banket OTTE personer, som overfaldt ham – dommeren sagde, at “han var gået for vidt”.
Og så er der guldsmedene og urmagerne…
Så det skal nok gøre underværker at forbyde Politiet at bære et multi-tool – selv om de ikke har tid til at komme, hvis man ringer efter dem – det er den slags der virkelig rykker. Tak til Lene Espersen.
Folk må forsvare sig selv
Offentliggjort 15.06.08 kl. 03:00
NÅR MAN læser i avisen om de sager, hvor almindelige mennesker har ringet forgæves efter politiet, er der virkelig grund til at skærpe opmærksomheden.
At almindelige mennesker kan leve i forvisning om, at politiet kommer til undsætning, hvis man har indbrud eller bliver overfaldet, er en rettighed, der er lige så basal, som den er nødvendig, for at et samfund skal kunne fungere.
For hvad bliver konsekvensen, hvis flere og flere mennesker føler, at politiet ikke beskytter dem? Svaret er både oplagt og skræmmende, for hvem vil blot acceptere, at voldelige mennesker til hver en tid kan bryde ind hos dem og gøre, hvad de har lyst til, uden at politiet kommer?
Hvis ikke almindelige borgere i dette land kan forvente, at politiet beskytter dem, så er de ganske simpelt nødt til at beskytte sig selv.
Det er ikke en gang selvtægt, for selvtægt betyder, at man ”tager sig selv til rette”, men hvis ikke man kan forvente, at der er andre, som ”tager til rette”, så er det ikke længere selvtægt, men simpelt hen selvforsvar.
Alle mennesker har ret til at forsvare sig selv, men hvis man skal forsvare sig mod eksempelvis bander, som bryder ind i ens eget hjem og truer ens familie, så er man nødvendigvis nødt til at have midlerne til at forsvare sig selv.
Lemp våbenlovgivningen
Derfor vil en nødvendig konsekvens af, at politiet ikke kan forsvare borgerne, være, at man lemper våbenlovgivningen, så borgerne får midlerne til at forsvare sig selv.Før man bryder ud i hånlatter og vrængen over amerikanske tilstande, så overvej følgende: Der er i de seneste år sket en markant stigning i voldelig kriminalitet, hvor også flere almindelige familier har oplevet, at der er dukket personer op i deres hjem, som har truet og tæsket dem for at få penge.
Hvad skal disse mennesker gøre, og hvad skal andre mennesker gøre for at imødegå dette? Skal man sidde med foldede hænder og tage, hvad der kommer?
Jeg tror, at de fleste mennesker vil foretrække, at politiet kunne beskytte borgerne og sikre trygheden i samfundet, men når det nu ikke er tilfældet, hvad er mulighederne da?
Gemt i: vold | Tagged: politi, selvforsvar, selvtægt
Det er snart hver dag, man læser om et hjemmerøveri begået mod ældre mennesker.
Den eneste mulighed, de har for at beskytte sig selv, er, hvis de er i besiddelse af et illegalt indkøbt skydevåben.
Det vil få antallet af sager i lighed med sagen mod den københavnske urmager til at eksplodere.
Det er måske det, der skal til, før politikerne og politiet vågner.
Det vil ingen løsning være at fire- eller femdoble politistyrken.
Tiden er løbet fra den tid, hvor danskerne ikke har retten til at forsvare sig selv.
Vi kommer til at indstille os på helt andre tider.
Ellers er det de lovlydige danskere, der bliver Sorteper.
falkeøje
Spørgsmålet er, hvor får ældre lovlydige borgere et håndkanon fra? Det er ikke noget man lige køber i den nærmeste Netto.
Man kender undertiden nogen, som kender nogen.
falkeøje
Så er det godt, I to. Aftal jeres eventuelle våben-deals i privat email, ikke på min blog.