Læserbrev fra dagens JP. Viderebringes uden kommentarer.
I JP 22/4 HAR Anders Otte Stensager et længere debatindlæg om den stigende Holocaust-fornægtelse rundt omkring i verden og særligt i den muslimske del heraf.
Hvad der dog på overfladen ligner et udslag af ægte bekymring, ødelægges dog af AOS’ ualmindeligt absurde pointe.
Nemlig den, at JP’s Muhammed-tegninger gudhjælpemig skulle have bidraget til at øge dette fænomen. Årsagen er naturligvis ifølge AOS den manglende dialog imellem kulturer, og hvis vi nu bare alle sammen ville sætte os ned i den rundkreds, hvor AOS og ligesindede håbefuldt sidder og venter, ville verden blive et bedre sted at leve.
Og når en dansk avis trykker tegninger af en mand, nogle mener var profet, kan det ikke undre, at disse nogle eksempelvis griber til benægtelse af Holocaust som et udslag af den manglende dialog.
Men, men, er det nu også et udslag af manglende dialog og måske derfor manglende faktuel viden, der fører til muslimsk Holocaust-benægtelse? Er det manglende viden og fraværet af dialog, der førte til Hamas’ seneste påhit, hvor palæstinensisk-arabiske skolebørn lærer, at Holocaust skam fandt sted, men med jøderne i slagternes rolle? Eller er det snarere et udtryk for en amoralsk, ondsindet og bevidst kalkule – uden Holocaust er jøderne ikke særligt forfulgte, og er de ikke særligt forfulgte, er der heller ingen grund til, at Israel eksisterer.
Dialog, nej tak
Ønsket om dialog er fromt og gerne tilsat lidt godtgørende selvpiskeri, hvor man kan kalde sine medmennesker dumme Dänen. Vesten bestiller ikke andet end at prøve at få en dialog i gang, men den anden side er ikke interesseret.Så derfor er der brug for folk, som med satire tør stille op og sige fra over for disse afsindige muslimske mørkemænd, om end sidstnævnte måtte repræsentere en hel civilisation eller ej. Og Vesten bør overveje en ekstra gang, hvor længe man vil forsøge at presse en såkaldt “fredsproces” med disse mørkemænd ned over hovedet på Israel.
Gemt i: Israel, Mellemøsten, dhimmitude, dialog, islam, jihad, multikultur
Det er s’gu morsomt med ham der Anders Otte Stensager og DIIS instituttet..
Jeg er selv for nylig gået i rette med Sine Molbæk Steensig, der har begået en afhandling om ‘holocaustbenægtelse på Internettet’.
Her definerer DIIS forskeren holocaust som følger:
‘Holocaust er den foretrukne betegnelse for nazisternes systematiske folkemord på seks millioner jøder.’
Efter denne definition må hendes DIIS kollega Anders Otte Stensager, absolut være holocaustbenægter i det han siger følgende:
‘Da tallet 6 millioner samtidig bygger på upræcise sovjetiske tal, er der i dag ikke belæg for at antage, at 6 millioner jøder blev dræbt under Holocaust. Tallet er nok nærmere 4 millioner,’ (Citat fra Christian Bøje Jensen; Spørgsmålstegn ved historien, 2007.)
Anders Otte Stensager gentager tallet fire millioner i Kristeligt Dagblad den 5 september 2007:
‘I lighed med de tilsvarende undersøgelser af de nazistiske jødeudryddelser er antallet også her gennem årene reduceret fra seks til fire millioner, hvoraf knap en million omkom i Auschwitz’ gaskamre.’
Tja.. Så kan man bare se. Det er ikke kun Erik Haaest der nyder godt af statens penge til fordel for fremmelse af revisionistiske synspunkter; også DIIS forskeren Anders Otte Stensager bedriver statsstøttet undergravelse af den kanoniserede sandhed.
Verden er da virkelig af lave. Og hvad skal de kære holocausttroende dagbladsredaktører som Jyllands Postens Carsten Juste og Flemming Rose og DIIS kommunikations medarbejderen Sine Molbæk Steensig dog gøre af sig selv, når de tilsyneladende i god tro gentager det hellige mantra ‘6 millioner myrdede Jøder’ som en ‘uomtvistelig kendsgerning, og sammenligner dem der anfægter disse ‘kendsgerninger’ med medlemmer af Flat Earth Society, når de i det næste øjeblik bliver snigløbet af DIIS forskere som Anders Otte Stensager?
Verden er af lave, men nu har vi jo Lissabon Traktaten, og efter den planlagte afskaffelse af EU forbeholdene, vil vi heldigvis kunne smide sådan nogle jævla statsstøttede revisionister i spjældet. Så kan de der skændes videre med Germar Rudolf, Ernst Zündel og andre første-generations-sandhedssøgere om de fire millioner nu er den endelige revision eller ej.