 Flemish Community (Dutch-speaking) |
 French Community (French-speaking) |
 German-speaking Community |
 Flemish Region |
 Walloon Region |
 Brussels-Capital Region |
Efter ni måneders politiske tovtrækkeri fik Belgien langt om længe en ny regering.
Den flamske politiker Yves Leterme blev udnævnt til ny premierminister og med ham en række nye ministre.
Yves Leterme, kristelig demokrat og fra det hollandsk-talende Flandern, vandt parlamentsvalget for godt ni måneder siden, men dyb splittelse mellem det fransktalende Vallonien og Flandern (ikke at forveksle med ham her, hehe) har indtil nu spoleret ethvert forsøg på at danne regering.
Den ny regering er en koalition af fem partier, og iagttagere forudser store politiske spændinger mellem regeringspartierne i forlængelse af det rige Flanderns krav om mere magt til regionerne i landet. Et krav politikere i det mere fattige Vallonien er imod.
Leterme har lovet en omfattende reform af den belgiske forfatning og opbygning af statslige institutioner inden juli. Nogle iagttager tror, at regeringen senest da bryder sammen. Andre tror, det sker inden.
Gemt i: Belgien, multietnisk
Godt at du har mærket nyheden med emneordet “multietnisk”, for ellers ville jeg ikke lige fange din kritik…
Belgien er et fallitbo, økonomisk, politisk og moralsk. Det er interessant at der aldrig er spændinger på det civile plan, vallonere og flamlændere kan udmærket omgås med hinanden. Problemerne er udelukkende skabt af det politiske system helt tilbage fra 1830 og til nu.
Den der med “det stakkels fattige Vallonien og det rige, egoistiske Flandern” er standard i alle medier uden for Flandern og Nederlandene. Det skyldes at udlandet får sin info fra fransktalende politikere og presse. Korrespondenterne i Bryssel kan jo ikke forstå nederlandsk (hvilket egentlig burde være et rimeligt krav, det er flertallets sprog i Belgien). Mette Fugl lirer den også af hver gang. Hun udtaler også flamske stednavne på fransk. Det er ellers ikke svært at få adgang til flamske politikere, da de i modsætning til de fransktalende taler glimrende engelsk.
Vallonien er præget af nedlagt industri, mangel på initiativ, stemmer altid socialistisk. Flandern har derimod udviklet sig kraftigt siden 1960′erne. Før 2. verdenskrig var det omvendt, men dengang var der bestemt ikke nogen der havde medlidenhed med Flandern. De blev betragtet som tilbagestående, analfabetiske bønder.
Og det stakkels Bryssel havde flamsktalende flertal til 1950. I dag er der vel omtrent udenlandsk flertal, hvis man regner EU-bureaukraterne sammen med de mellemøstlige. Derfor gider middelklassen ikke bo i Bryssel, og de flytter så ud i omegnskommunerne og giver dem fransk flertal. Det kan Flandern naturligvis ikke leve med. Men har vi nogen sinde hørt den synsvinkel i dansk presse? Nej.
Det er samme historie som i Sønderjylland, det oprindelige sprog trænges tilbage, fordi den herskende elite kvajer sig eller fører en diskriminerende politik.
Den eneste løsning for Belgien er enten en egentlig konføderation – hvor man holder op med at overføre milliarder fra Flandern til fallitboet i syd, og hvor sproggrænsen respekteres – eller en opsplitning i to stater. Jeg håber Bryssel kommer med Flandern, hvor det hører hjemme, naturligvis med gode mindretalsrettigheder til de fransktalende.