Potentiel politimorder lufter sin krænkelse

En svinehund, som deltog i mordet på Egtved-Hansen foran Købmagergades Postkontor i 1988 har nu den frækhed at snakke om “forsoning”. Nej, Hr. Måske-Morder, mordforbrydelser forældes ALDRIG, og jeg håber at I alle sammen kommer til at tilbringe resten af jeres liv bag tremmer, i modsætning til nu, hvor flere af jer sidder i lukrative stillinger, jeres politiske bagland fra venstrefløjen har skaffet jer. Fy for satan, hvor jeg foragter sådant udskud som jer, og de politikere og mediefolk som har støttet og apologeret jer!

Nedskydningen af den unge politibetjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade i 1988 var ikke forsætligt.

Det fremgår af en artikel i det venstreorienterede magasin »Det ny Clarté«, som angiveligt er skrevet af et af medlemmerne af den såkaldte Blekingegadebande. Banden begik i 1980erne en lang række grove røverier for at skaffe penge til den palæstinensiske terrororganisation PFLP. I 1988 sluttede røveriet mod Købmagergades Postkontor med drabet på en politibetjent.

Magasinet vil ikke udlevere den fulde ordlyd af artiklen, før det udkommer på onsdag. Men i de offentliggjorte uddrag skriver forfatteren, der kalder sig »den anden stemme« direkte henvendt til politimanden, der ledede efterforskningen mod Blekingegadebanden, fhv. kriminalinspektør Jørn Moos:

»Til dig, Jørn Moos, du helmer ikke. For drab er der ingen forældelsesfrist. I graver på tyvende år og graver grøften dybere hver gang … Forsoning er sundere for alle parter. Men det kræver imødekommenhed, hvilket ikke har præget holdningen til »Blekingegadebanden« og vores motiver.«

Den anonyme skribent fortryder imidlertid ikke bandens handlinger og beskylder samtidig størstedelen af samfundet for hykleri. »Til jer som så USAs My Lai-massakre på fjernsynet, uden at det ændrede jeres liv … I, som mente, at danske soldater skulle hjælpe folkene i Afghanistan og Irak ved først at lade bomber regne over dem, og så genopbygge … Jeg kan se, at I mener, at målet helliger midlet!«

Sjovt nok samme retorik som Carsten Kofoed bruger på sin Frit-Irak-blog. Ikke at jeg tiltror det fæ at have været indblandet i noget mere blodigt end at binde sine snørebånd, men det er jo den typiske stalinist- eller maoist-retorik, som vi kender til bevidstløshed fra 1960′erne og -70′erne.