Den islamiske biskop

kjeld_holm_2.jpgDen multietniske, islamiske ligestillingsbiskop fra Aarhus, Kjeld Holm, får et par klarsynede ord med på vejen fra en af JP’s læsere:

JEG ERFARER i JP 17/2, at godhedens fremmeste menneskelige inkarnation, den piberygende århusianske biskop, Kjeld Holm, truer med at opsige sit mangeårige medlemskab af socialdemokraterne. Biskoppen begrunder truslerne med, at partiet ukritisk og selvfølgeligt bakkede op om udvisningen af to tunesere, der havde planer om at myrde Muhammed-tegneren Kurt Westergaard.

Jeg foreslår, at Kjeld Holm gennemfører sine trusler og sammen med det selvretfærdige og hypermoralske grædekor af danske præster og andre frelste gejstlige opretter sit eget selvgode parti, Ny (Hellig) Tolerance: Partiet for piberygning og påsatte brande. Jørgen Poulsen kunne inviteres til medlemskab, da hans hellighed til fulde opvejer hans manglende gejstlige baggrund. Dette parti kunne så i al sin interreligiøse og tolerante hellighed forsøge at bygge bro mellem islam og kristendommen i Danmark, og Kjeld Holm kunne foranledige gæsteprædikener i diverse moskéer og evt. invitere imamer til at kalde til bøn fra Århus Stifts kirketårne hver anden søndag.

Jeg foreslår, at Kjeld Holm i en periode, i fuldt ornat, afholder prædikener på Blågårds Plads eller Husum Torv hver søndag og opfordrer de unge uromagere til at udvise den samme næstekærlighed og tolerance, som han med våde øjne adresserer os intolerante og småborgerlige etniske danskere.

Men bispegårdens udsigt til havet og bekvemme fjernhed fra den københavnske virkelighed tillader Kjeld Holm at tænke og udbasunere alle de gode og ophøjede tanker i fred, fjernt fra de steder, hvor den selvopofrende integration er mislykkedes, og hvor piberøg må vige for den langt mere harske og ildelugtende af slagsen fra brændende biler og skoler.

Kilde

2 svar

  1. Kunne han dog ikke også opsige det job som biskop, som han vanrøgter så groft

  2. Det er det nok lidt for lukrativt til – desuden er biskopper ansat for livet…

Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.