Fra EB’s leder i dag:
…
VI SKAL IKKE finde os i, at hærværksmændene forvandler sig til ofre med åndelig støtte af diverse Bryld’er. Det er ejerne af brandhærgede huse og biler, der er uskyldige ofre.
Aldrig har så mange unge fra indvandrerhjem været i uddannelse eller arbejde. Ingen er tvunget til at rende rundt med benzindunke på gaden eller til at sælge hash og narko i Folkets Park på Københavns Nørrebro. Der er hårdt brug for alle hoveder og hænder.
Vi må ikke naivt acceptere denne indbildte, omvendte verden, hvor kæder af sms-beskeder om at tænde brande udlægges som en desperat ungdoms fortvivlede råb om hjælp. Vrøvl og syge bortforklaringer!
DET ER evident, at muslimer mangler debatkultur og derfor har svært ved at begribe værdien i vores demokratis altomfattende ytringsfrihed. Men vil de blive i Danmark, gør de klogt i at sætte sig ind i den, for den er ikke til salg.
SHARIA er et barbarisk, middelalderligt regelsystem, som tilhængere af islam til en vis grad selv kan leve efter inden for deres egne vægge, indtil vanviddet støder imod de grænser, som dansk lovgivning sætter. Men der kommer aldrig en dag, hvor muslimer kan pådutte danskere sådanne normer.
UANSET hvor meget bøllerne og deres forældre klæder sig ud som ofre, er det dem, der har foretrukket at flygte til vores demokratiske univers fra verdens 54 modbydelige muslimske diktaturer. Det er ikke danskerne, der har meldt sig ind i islam.
Gemt i: apologi, autonome, islamofascister | Tagged: Tine Bryld
