Lone Nørgaard i Information – læs det hele!
Læs også dette indlæg af Nørgaard i JP! (hat tip: Snaphanen)
Birthe Rønn Hornbech støtter tørklæder og stormoskeer. Begge udmeldinger er katastrofale, fordi islam ikke først og fremmest er en religion, men en politisk ideologi. Hvad er det for en psykologisk mekanisme, som forhindrer tørklæde-forsvarerne i at se skriften på væggen, når alle de mange tilgængelige oplysninger om islam i vesten lægges sammen?
…
Ikke-integrationsvillige muslimer volder problemer og udgør en trussel for alle de europæiske demokratier. Det betyder ikke, at jeg afviser, at der er masser af kulturmuslimer. Jeg hører bare ikke, at de giver deres røst til kende i offentligheden med krav om koran-fortolkninger, reformer og afvisning af kønsapartheid.
Derfor må Rønn Hornbech og ligesindede i gang med at gøre deres hjemmearbejde. F.eks ved at læse briten Patrick Sookhdeo, hvis studier har ledt ham frem til, at der foreligger en mere eller mindre detaljeret køreplan for islamiseringen af Europa. Når muslimer lever som en minoritet, bliver de nemlig konstant konfronteret med problemet om, hvordan de skal leve i ikke-muslimske stater. De faseinddelte instruktioner til minoritetsmuslimer kan koges ned til følgende: I skal samle jer og organisere jer med det formål at etablere et levedygtigt muslimsk fællesskab baseret på islam. Det er pligten for hver eneste muslim. I skal oprette moskeer, kulturcentre og Koran-skoler. Naturligvis skal piger og kvinder være iført hijab. I skal for enhver pris undgå at blive assimileret i majoritetsbefolkningen. For at undgå assimilation skal I gruppere jer geografisk og danne områder med så høj en muslimsk koncentration som muligt. I skal stille religiøse særkrav.
…
Derfor bør Birthe Rønn Hornbech overveje, om hun kan forsvare at blive siddende som principløs minister. For åbenbart kan hun ikke huske de principper, som hun tidligere har stået for. I præ-ministertiden var hun nemlig ligesom Karen Jespersen (der også har foretaget en karriere-bekvem kovending på tørklæder), udmærket klar over, at hijab ikke er en uskyldig beklædningsgenstand. Til gengæld røber integrationsministerens holdning til stormoskeer, at hun ikke aner, hvad der foregår i England, hvor moskeerne har spillet en hovedrolle i islamiseringsprocessen: Halal-mad i skoler, fængsler og på hospitaler, koran-skoler finansieret af staten, bederum. Hele pakken solgt under det multikulturelle flag, som kan blive Europas undergang.
Gemt i: dhimmitude, heejab, indvandring, integration, islam | Tagged: Birte Rønn-Hornbech, Lone Nørgaard
