Fagforeningsdiktatur

AT FAGFORENINGERNE igennem tiden har haft deres berettigelse, er der vel ikke mange danskere, der vil benægte, og at deres indflydelse har ført til bedre forhold for arbejdstagerne er vel også hævet over enhver tvivl.

Når man så ser en sag som den, 3F i dag kæmper imod Nørrebro Bryghus, kan man ikke undgå at tænke, om fagforeningerne har udspillet deres rolle i samfundet.

At 3F føler sig foranlediget til at indgå konflikt mod en virksomhed, der har en retsgyldig overenskomst (mellem arbejdsgiverforeningen RAF 2000 og Kristelig Fagforening), giver stof til eftertanke, når man samtidig ser på, at omkring 70 pct. af alle københavnske restaurationer ikke er underlagt nogen form for overenskomst.

Hårrejsende bliver det dog først, når man bliver bekendt med, at konflikten ikke er i overensstemmelse med virksomhedens medarbejderes ønsker, men direkte i modstrid hermed.

Nedenstående er et citat fra medarbejderforeningens pressemeddelelse 13/11 i forbindelse med, at medarbejderne 19/11 arrangerer demonstration mod 3F »i kampen om valgfrihed og tolerance«:

»Vi vil ikke længere finde os i det. Gang på gang lægger fagforeningsdemagogerne ord i vores mund. Vi er ikke interesserede i deres overenskomst. Og vi støtter på ingen måde deres konflikt.«

Ikke længere nogen sag
I min naivitet troede jeg, at fagforeningerne er til for deres medlemmer og ikke omvendt, men denne sag er vel med til at bevise, at fagforeningerne i dagens Danmark ikke længere rigtigt har nogen sag, men tværtimod lever deres eget liv ude af trit med medlemmerne og arbejdstagernes ønsker.

Man har snarere indtryk af, at 3F udvælger sig sine ”ofre” efter, hvor man kan forvente omtale (her med et succesfyldt bryghus) og PR.

Man kan derfor kun håbe, at den slags aktiviteter påkalder sig så megen opmærksomhed, at de får en negativ effekt for de fagforeninger, der koldt og kynisk mener, at hensigten helliger midlet.

Her er Nørrebro Bryghus’ mening om den sag (klik).

Støt Nørrebro Bryghus – køb deres øl!

Kilde: JP

Kulturberigelse?

Poul Købke gør sig følgende overvejelser i dagens JP:

HENRIK STANGERUP udgav romanen “Manden der ville være skyldig” i 1973. Bogen er en advarsel om en stat, som skal bestemme, hvilke følelser borgeren kan have eller reagere med.

Dette samfund findes i dag her i Norden. Volden fra udlændige vendt mod os er frygtelig med store menneskelige konsekvenser. Som i romanen ønsker f.eks. Socialdemokratiet og andre at fortælle os om, hvordan vi skal reagere på volden. Vi må ikke føle angst, vrede eller sorg. Det er ikke hensigtsmæssigt, når nu Socialdemokratiet for mindst 25 år siden besluttede, at det (de) fremmede betød berigelse.

Så Henrik Stangerup fik ret. I ønsket om det gode samfund forsvandt retten til at reagere som menneske. Et spørgsmål fra mig må lyde: Ønsker vi et samfund, hvor man politisk nedvurderer menneskelige følelser?

Det kommer vel an på, hvordan “vi” defineres, for det er helt sikkert, at mange indflydelsesrige personers våde drøm er at afskaffe demokratiet. Specielt dem, man støder ind i hos det radikale venstre og venstrefløjen. Vælgerne er sgu for besværlige, og som min gamle lærer, Amdi Petersen, yndede at bræge: “Folk ved ikke, hvad folk vil ha'”!

Romantik i efterårskulden!

Hofmarskallatet meddeler, at H.K.H. Prins Joachim og frk. Marie Cavallier skal giftes den 24. maj 2008. Vielsen forrettes af biskop Erik Norman Svendsen i Møgeltønder Kirke.

Efter vielsen vil der være privat bryllupsfest på Schackenborg Slot. ”Der bliver tale om et eftermiddagsbryllup,” siger Kirsten Baltzer Kahr fra Hofmarskallatet til jp.dk.

Brylluppet mellem Joachim og Marie Cavallier finder i øvrigt sted på Dronning Ingrids bryllupsdag. Prins Joachim var nede på knæ, da han friede denne sommer under en ferie i Tyrkiet. Det afslørede de glade nyforlovede, da forlovelsen blev deklareret på et pressemøde på Amalienborg den 3. oktober.

Iiiih – det er jo lige så man smelter! – og sikke hun ligner Mary – og Prinsen er sådan en flot, ung mand! 😀