Galden flyder frit

- både hos TV2 og den svenske “presse”. Her et indlæg fra TV2’s hjemmeside, som er et lærestykke i associationstricks og tilsvining, som kolporteres med gusto:

Dansk pølsefascisme vækker opsigt

Pia Kjærsgaard ankommer til Christiansborg valgaften 2007

Lykønskningerne begyndte i dag at løbe ind til Anders Fogh Rasmussen (V), men samtidig betonede analytikere og avisskribenter, at statsministeren, uanset Ny Alliances rolle og balladen omkring de færøske mandater, måske får en kortlivet regering. En svensk avisleder håber på snarligt opgør med Dansk Folkepartis “pølsefascisme”.

Blandt de første til at lykønske officielt var den britiske premierminister, Labour-politikeren Gordon Brown, som betonede den “historiske valgsejr” til Fogh.

“Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen indenfor de mange områder, hvor Storbritannien og Danmark har så meget til fælles, skrev Brown, som frygter dominoeffekten fra en eventuel dansk EU-folkeafstemning.

Antonio Missiroli, en af de førende analytikere ved Bruxelles-tænketanken European Policy Centre, EPC,” sagde det ligeud:

Den virkelig gode nyhed er, at der nu næppe kommer en folkeafstemning. Danmark bliver ikke noget ballademagerland,” sagde Missiroli og mindede om, at Fogh nu er den eneste europæiske regeringschef, som har “overlevet” Irakkrigen politisk.

Nej, der skulle jo nødig sættes en stopper for islamiseringen af Europa. Demokrati har fanden skabt.

Flere internationale avisskribenter var mindre overstrømmende. I Sverige påpegede avisledere, nu for tredje gang, det beklagelige i, at et “fremmedfjendsk” parti er en stadig politisk kraft. “En borgerlig magt som beror på et fremmedfjendsk parti er faktisk ikke misundelsesværdigt, skrev den svenske boulevardavis Expressen, som ved næste valg håber på et opgør med Dansk Folkepartis “pølsefascisme”.

Svenskerne er surströmming-fascister, demagoger og antidemokrater. De kan bare holde kaje, kan de.

Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.