Det ser ud til, at Venstrefløjen har afskrevet den dialektiske materialisme – i hvert fald så længe det passer i deres kram. Man samarbejder uden blusel med mullah’er og socialistiske præster, med hvem venstrefløjen ifølge Villy Søvndal har et “værdifællesskab”. Jo, tak, Villy. Fra dagens Kr. Dagblad:
Danske præster vil have Anders Fogh Rasmussen (V) ud af statsministeriet. En dugfrisk meningsmåling foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at godt 53 procent af præsterne vil stemme på den røde blok, når vi på tirsdag går ind i stemmeboksene. Desuden vil knap 11 procent sætte deres kryds ved Kristendemokraterne, som også peger på Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister. Det foretrukne parti blandt præsterne er dog SF, som får mere end hver femte præsts stemme, mens Socialdemokraterne ligger på andenpladsen med 17,8 procent af stemmerne.
Der er dog stor forskel på kvindelige og mandlige præsters politiske ståsted. Hos kvinderne er SF det klart største parti med 28 procent af stemmerne, mens De Konservative med godt 16 procent er topscorer blandt mandlige præster.
Hos SF glæder partiformand Villy Søvndal sig over præsternes store opbakning, som han selv forklarer med et værdifællesskab.
– Det sociale arbejde og næstekærlighedsbudet er jo centralt i kirken, hvad enten det så gælder i forhold til de hjemløse, misbrugerne og de udsatte børn herhjemme eller i forhold til vores ansvar over for verden generelt. Netop det er også nogle af SF’s mærkesager, og derfor er det formentlig let for mange præster at identificere sig med SF, siger han.
SF’s nye image – det er Villy til venstre i billedet
At Villy Søvndal påberåber sig og SF at have budet om Næstekærlighed som en mærkesag, er et utroligt letgennemskueligt stunt. Vi skal dermed forstå, at SF er de gode mennesker, som vil af med den grimme regering. Og de samme kvindelige venstrefløjspræster, som modarbejdede Danmark under Muhammed-krisen, bakker nu Villy op. Smukt.
Gemt i: F, ideologier, opportunisme, partipolitik, venstrefløj | Tagged: Villy Søvndal

