Ritt giver de unge autonome et hus
Aktivisterne fra ungdomshuset kan være tilfredse med deres indsats. Ritt Bjerregaard giver dem et nyt hus, gerne inden nytår, siger hun.
Hende har vi sgu ikke været heldige med i København. Tænk at folk er så (havde jeg nær sagt) at stemme sådan en populistisk, bengnavende pamper ind som overborgmester. I dag har hun en helsides annonce i Berlingeren sammen med De Radikale (Bondam…) og SF (Bo Asmus Kjeldsen…) om grundene til at de (de skriver godt nok “København” i deres annonce, men det er løgn) gerne vil af med den siddende statsminister: Veeeelfæææærd (bæææh, kan I brææææge med?), billige boliger (uden underbetalt arbejdskraft fra Estand, Ritt?), “trængselsafgift” (læs: Skjult ekstrabeskatning af bilister i form af bompenge, frem for at få vejnettet optimeret), “grønne køretøjer”, hvilket for så vidt er ok, samt fixerum til narkomanerne på Vesterbro. Meeeeget væsentligt.
Forhandlingerne mellem overborgmester Ritt Bjerregaard og de unge aktivister voldsmænd fra det forgangne ungdomshus på Jagtvej 69 ser ud til at nærme sig en løsning. Ritt Bjerregaard ser gerne nyt ungdomshus inden nytår, siger hun efter møde med unge autonome, skriver Ritzau. De sidste brikker falder muligvis på plads allerede fredag, hvor parterne mødes om en såkaldt hensigtserklæring. Men allerede efter de første to møder, står det fast, at kommunen skal stille et hus til rådighed, som Fonden Jagtvej 69 skal føre tilsyn med.
Javel, man sætter rævene til at vogte hinanden.
Det var i dag parternes andet møde, hvor advokat Knud Foldschack repræsenterede de unge.
Foldschack bliver Ritts garant
Planen, som den foreløbig ser ud, handler om et kommunalt ejet hus med fonden som tilsynsmyndighed.
- Fonden skal være kommunens garant for, at tingene er i orden. Men fonden skal ikke til lommerne i forbindelse med købesummen, fastslog fondens advokat, Knud Foldscack, som kaldte det ‘et rigtigt konstruktivt møde‘.
Nej, de mange millioner der står i fonden skal vel investeres på ægte privatkapitalistisk manér, så kan vi almindelige skattydere endda også få lov til at betale gildet. Er der nogen der har et hus til salg i Jylland?
Ditte fra aktionsgruppen G13 havde efter mødet med Ritt Bjerregaard også svært ved at styre sin glæde.
- Det er en positiv ting for kommunen, at der er så mange unge mennesker autonome, der gerne vil lave en mange kulturelle arrangementer, sagde hun efter mødet på Københavns Rådhus. Hun understregede dog, at der endnu ikke ligger nogen aftale helt fast. Som altid skal mandagsmødet først høres, før de unge autonome kan tage en beslutning.
- så de kan finde på flere ublu krav. Desuden kan andre unge godt finde ud af at deltage i “kulturelle arrangementer”, som ikke nødvendigvis går ud på at brænde bydele af.
- Vi tager det stille og roligt. Men jeg ville da ønske, at vi kunne fejre nytår i det nye hus, sagde Ditte efter forhandlingerne med Ritt Bjerregaard.
Ja, det går søreme godt i landets hovedstad.
Gemt i: R, S, autonome, venstreekstremister | Tagged: Ditte, G13, Knud Foldschack, Ritt Bjerregaard

