Oplysninger fremkommet under tortur

Politisk flertal er klar til at bruge oplysninger, som er presset frem ved tortur i andre lande. Skandale lyder det fra menneskerettighedsorganisationer.

Danske menneskerettighedsorganisationer advarer mod, at Danmark reelt er ved at acceptere tortur i andre lande. Advarslen kommer, efter at et politisk flertal – med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen – har givet grønt lys for at bruge oplysninger, som andre landes politi har fremskaffet gennem tortur.

Hvis det kan forhindre en terrorbombe i Danmark, er det i orden at tage imod oplysninger fra lande, som er mistænkt for tortur, lyder det fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti samt Socialdemokraterne. De Radikale og Enhedslisten siger til gengæld nej.

Godt så – man finder – ved hjælp af oplysninger fra et andet land, som (måske!) har underkastet en anholden person fysisk og/eller psykisk pres ud af, at terrorister er i færd med at sprænge strategiske mål i Danmark i luften. De radikale og Enhedslisten mener så, at man skal ignorere disse oplysninger, og fuldstændig undlade at handle på dem.

Lad os fortsætte tankeeksperimentet med, at Nørreport Station i København eller Københavns Lufthavn bombes, med hundredevis af ofre til følge. Man foretager sig intet,  for ikke at støde humanisterne på manchetknapperne, selv om man er blevet advaret – af en efterretnigskilde i et diktaturland. Der er 300 døde og flere tusinde tilskadekomne. De radikale og Enhedslisten vil nu mene, at man har handlet i overensstemmelse med god moral???

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) understregede ganske vist tirsdag på sit ugentlige pressemøde, at Danmark fordømmer tortur og bekæmper det.

»Men jeg ser ikke noget til hinder for, at dansk politi kan bruge oplysninger, hvis det kan tjene til at forhindre terrorhandlinger i Danmark,« sagde statsministeren.

Nej, selvfølgelig ikke – det ville være dybt uansvarligt at sidde sådanne oplysninger overhørig, og trille tommelfingre, mens brandstifterne bærer den ene tønde benzin efter den anden ind i Biedermann’s hus, og efterfølgende får ham til at låne sig tændstikker. At agere på sådanne oplysninger må og skal være ren refleks, og er ikke ensbetydende med, at man bakker op om anvendelse af tortur.

Amnesty International og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) frygter, at Danmark på den måde bliver hælerland for torturoplysninger.

Ja, det skal de jo mene. Det er jo det, de lever af. Hvad Enhedslistens og De radikales politikere angår, er det jo gefundenes fressen, at vi har en statsminister, som siger sandheden uden omsvøb, specielt i et så ømskindet emne. Det giver mulighed for selv at forsøge at fremstå som henholdsvis “gode og moralske” og “solidariske” – i modsætning til Statsministeren, forstår man.

JP via al-Reuter

Karen Hækkerup (S) deler Statsministerens synspunkt:

“Hvis nogen ringer om en forestående terrorhandling, så siger man da ja tak. Og man begynder ikke at spørge om alt muligt andet. Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at Danmark er et land, der bekæmper tortur på alle strækninger,” siger retsordfører Karen Hækkerup (S).

‘Men hvordan gør man det, når man samtidig godt kan bruge oplysninger, som er kommet frem via tortur?’

“Men hvad er alternativet? Skal man sige, at vi ikke vil modtage efterretninger fra lande, som ikke har et retssystem, som er på linje med Danmark? Så var der ikke ret mange lande, vi kunne samarbejde med,” siger Karen Hækkerup.

 

FN støtter brug af tortur-oplysninger

Politiet må godt bruge oplysninger fremkommet gennem tortur, så længe de kun bruges som en del af efterforskningen, mener FN’s særlige torturekspert.

Justitsminister Lene Espersen (K) får nu støtte fra FN’s særlige torturekspert, Manfred Nowark. Han fastslår, at det er i orden, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) bruger oplysninger fremskaffet gennem andre landes brug af tortur.

»Hvis en udenlandsk efterretningstjeneste videregiver oplysninger om, at en mand i Danmark er terrorist, må dansk politi gerne overvåge manden og begynde en efterforskning«, siger Manfred Nowak. Også selv om politiet ikke ved, om den udenlandske efterretningstjeneste har fået oplysningen gennem tortur.

Manfred Nowak er udnævnt af FN’s Menneskerettighedskommission til at være deres særlige ekspert i spørgsmål om tortur og mener, at PET nærmest daglig må træffe beslutninger om torturoplysninger.

»Selvfølgelig samarbejder efterretningstjenester med hinanden verden over, og selvfølgelig har politiet i Danmark en masse informationer om enkeltpersoner, som kan komme fra kilder, hvor du ikke ved, om de er fremskaffet gennem tortur«, siger han. Til gengæld må politiet ifølge Manfred Nowak ikke bruge oplysninger fremskaffet gennem tortur til hverken at sigte en person eller udvise vedkommende.

Dermed er han fuldkommen på linje med Lene Espersen, der i går sagde, at PET kunne bruge torturoplysninger fra andre lande som led i efterforskningen, men ikke som beviser i en retssag.

Udtalelsen fik blandt andre Institut for Menneskerettigheder, Enhedslisten og Amnesty International til at beskylde hende for at underminere FN’s forbud mod tortur.

»Ved at acceptere en udveksling af efterretninger, der er fremkommet under tortur i et andet land, legitimerer den danske regering brugen af tortur uden for Danmarks grænser i situationer, hvor det kan hjælpe det danske politis efterforskningsarbejde. Det er en form for ’torturhæleri’, som er dybt problematisk«, siger den danske leder af Amnesty, Lars Normann Jørgensen.

Men det er Manfred Nowak uenig i:

»Politiets opgave er at forhindre kriminalitet. Og hvis politiet får nogen som helst informationer om terrorister, skal de ikke ignorere det. Men det bliver svært, når politiets efterforskning begynder at blive en del af en retslig proces – for eksempel hvis politiet sigter en mistænkt. Så skal politiet have beviser, der er fuldkommen uafhængige af de informationer, der kan være fremkommet gennem tortur«.

Debatten er opstået, fordi PET-chef Jakob Scharf for nylig udtalte, at PET bør samarbejde med lande i Nordafrika og Mellemøsten om terrorbekæmpelse – også selv om stort set samtlige lande i disse regioner er kendt for at torturere fanger under forhør.

Et flertal i Folketinget bakker op om, at PET må bruge oplysninger, de har fået fra torturstater.