Fra JP 27.09.07:
Birthe Rønn Hornbech (V) mener, at unge kriminelle bliver taberne, når kommuner kan spekulere i at vente på, at de unge får en fængselsdom.
Jeg mener, at vi andre, lovlydige mennesker bliver taberne – på grund af den konsekvensløshed der udvises mod kriminelle elementer, som uhindret kan forlyste sig i friheden i stedet for at sidde buret inde, hvor de ikke kan stjæle, overfalde sagesløse mennesker, sælge stoffer – eller hvad de stakkels små tabere ellers får tiden til at gå med.
Rønn Hornbech mener, at kommunerne lader stå til og håber på, at de unge kriminelle får en fængselsstraf, så kommunen ikke længere står med det økonomisk tunge ansvar for behandlingen.
Derfor foreslår hun, at kommunerne får det fulde ansvar for unge kriminelle. Det betyder, at omkostningerne for anbringelse af børn på lukkede institutioner, og unge der afsoner straffe i ungdomsfængsler, som nu betales af staten, skal overføres til kommunerne.
Ja, for man kan jo ikke stille krav til forældrene, vel?
Rønn-Hornbech har som sædvanlig ikke fattet en dyt, men eufemiserer lystigt derudaf.
Gemt i: retsvæsen
